En lysende tilbagekomst
Amerikanske Chevelle har siden slutningen af 90’erne været et solidt navn på den alternative metalscene med en lyd, der kombinerer tunge riffs, mørke melodier og atmosfærisk intensitet. Tiende studiealbum er de nået til, og det er et album, der er blevet udskudt ad flere omgange; første gang, bandet fortalte om planerne for et nyt album, var i sommeren 2022. Bright as Blasphemy er deres første album siden bruddet med Epic Records, og de to brødre Pete og Sam Loeffler, der står bag bandet, har selv produceret skiven denne gang. Resultatet er et album, hvor Chevelle står fuldt ved deres egen lyd – på godt og ondt.
Mørke nuancer i et klart lys
Chevelle lægger fra land med et brag i "Pale Horse", hvor den markante Tool-inspiration i vokalen møder et intenst, dynamisk arrangement. Her fornemmes den rå energi, bandet stadig besidder, og som danner fundamentet for resten af pladen. Et andet stærkt punkt er "Jim Jones (Cowards, Pt. 2)", hvor de komplekse trommeskift og Pete Loefflers alsidige vokal kulminerer i en hypnotisk afslutning, hvor ordet ’brainwashing’ gentages i de sidste 40 sekunder. Det er både foruroligende, fascinerende og fængende.
"Blood in the Fields" skiller sig ligeledes positivt ud med sit langsomme tempo og sin frygtindgydende, melankolske tone. Et nummer, der bryder albummets intensitet på den bedst mulige måde. Til sidst er der "AI Phobias", et lige-ud-ad-landevejen 4/4-metalnummer, der leverer ren energi og får nakken til at vippe med det samme. Men selv på et generelt stærkt album er der spor, der ikke helt rammer samme højde. Mest markant er "Wolves (Love and Light)", der efter to minutter mister momentum, da riff og beat bliver for monotone. Det mangler de små arrangementsoverraskelser, som løfter mange af de andre numre.
Skiven føles generelt som et helstøbt værk, hvor bandet bevarer en rød tråd, men også tør udfordre formlen indimellem. Produktionen er skarp med et klart og detaljerigt lydbillede, hvor trommernes mange skift og guitarens nuancer får plads uden at overdøve hinanden. Samtidig står vokalen fint ud uden at tage spotlyset fra de resterende elementer. Dog hæmmer de indimellem massive Tool-paralleller originaliteten.
Når blasfemien lyser klarest
Bright as Blasphemy er et solidt comeback for Chevelle. Albummet viser bandets tekniske kunnen, alsidige vokal og evne til at skabe stemningsfulde øjeblikke, samtidig med at produktionen står skarpt og klart. Variationerne mellem intense, rockede riffs og mere melankolske, atmosfæriske numre gør, at albummet holder interessen hele vejen igennem. Med et lille ekstra skub mod endnu mere rå energi og eksperimenterende arrangementer kunne gruppen løfte lyden yderligere. Men som det står nu, leverer de et gennemarbejdet og engagerende værk, der vil tilfredsstille både gamle fans og nye lyttere.
