Chaoswave - Chaoswave

Chaoswave

Udkom

Type:Demo
Genre:Prog metal
Spilletid:25:10
Antal numre:4

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dette demo var jeg virkelig spændt på, da den MP3 man havde liggende på hjemmesiden gjorde mig yderst nysgerrig. Heldigvis skulle jeg da heller ikke blive skuffet, da den delikate four track CD røg ind ad døren. Melodisk og hård metal af bedste slags var der nemlig at høre. Sinphonia guitarist, Henrik ‘Guf’ Rangstrup, har sammen med fire italienere kreeret en dejlig cocktail af Nevermore riffs og skønne dobbelt vokaler fra sanger teamet Giorgia og Fabio, alt sammen givende en herlig frisk lytteroplevelse der fænger med det samme. Især bandets før omtalte MP3 sang, "Swept Away", er en perle i sig selv, hvor de omtalte elementer virkeligt blandes yderst effektivt sammen. Især de to sangere gør her nytte af den emotionelle båndbredde, der kan skabes med en mandlig og en kvindelig stemme uden at det udarter sig i platte klicheer. Musikalsk befinder vi os i en mellemzone af Power Metal og melodisk Thrash, især Guf’s meget stakatto inspirerede riffs minder om Power Metal bands af den amerikanske slags. For at give det rette lydindtryk, valgte man Jacob Hansen, som her leverer den sædvanlige gode vare. Så hvad venter du på? - send en mail til Henrik på henrik@chaoswave.it og bed om fluks at få sendt et eksemplar.

Kommentarer (2)

chokehold

chokehold

Indlæg: 51

Feeeeeeeeeee musik ...

Feeeeeeeeeee musik ...

Sidder stadig med den fedeste kæp på...

Lina

Indlæg: 6

Jep, virkelig god demo!

Jep, virkelig god demo!