Buck Satan & the 666 Shooters - Bikers Welcome! Ladies Drink Free

Bikers Welcome! Ladies Drink Free

· Udkom

Type:Album
Antal numre:12

Officiel vurdering: 2/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Jaaa, øøøhh, nå, så er der country-western musik på plakaten.

Og det i sig selv er måske slemt nok for nogle, og bedre bliver det ikke af, at det ikke er særlig god country-western-musik da meget af instrumentationen (specielt tommerne) lyder elektronisk og programmeret. Jeg tror, meningen er, at Buck Satan and the 666 Shooters skulle være en joke, og det er der ikke noget i vejen med (Jeff Walker und die Flüffers lavede jo noget lignende for nogle år siden), og det er da meget sjovt med nogle sange om sprut, stoffer, damer og cowboys - i små portioner. Albummet bliver på alle fronter ganske enkelt hamrende kedeligt lynhurtigt.

Nu kan man spørge sig selv hvad fanden et 3. rangs country-western album laver på HMdk, men Buck Satan and the 666 Shooters er ikke helt irrelevant, da manden bag projektet er ingen ringere end kongen af industrial metal - Al Jourgensen fra Ministry.

Tjah, det er ikke min kop te, men synes du det lyder spændende eller sjovt, så tjek det da endeligt ud - det kan jo være, du kan se det sjove i det mere, end jeg kan.