Breaking Benjamin - Dark Before Dawn

Dark Before Dawn

/ Universal Music · Udkom

Type:Album
Genre:Hard rock
Antal numre:12

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 10/10 baseret på 1 stemme.

Længe ventet album

Dette album er nok et af de mest ventede i år. Allerede en time efter det kunne pre-ordres, ramte Dark before dawn førstepladsen på iTunes rockliste. Breaking Benjamin har efterhånden sytten år på bagen. I de mange år har bandet kun lavet fem albums og en opsamlingsplade. Der har været stor udskiftning i medlemmerne, og i dag er der kun forsanger Benjamin Burnley tilbage fra det oprindelige set-up. Det har nu ikke skadet hverken lyden eller kvaliteten. Breaking Benjamin er et fremstormende band, der er meget tro mod deres lyd og stil. Bandet havde fin vind i sejlene fra start. Og debutalbummet Saturate (2002) fik stor ros hos flere medier og blev nummer 2 på Billboards Top Heatseeker-liste. Allerede med det andet album We are not alone (2004) skriver Breaking Benjamin historie ved at få to singler "So Cold" og "Sooner or Later" ind på andenpladsen på Billboards Mainstream Rock Songs-liste. Siden har bandet lavet yderligere 2 albums, og nu er Dark before dawn kommet.

Flot lyd og skarpe tekster

Der er ingen tvivl, om at Breaking Benjamin er et klasse band. De pynter på en genre, der er lidt tynget efterhånden. Benjamins fantastiske røst blandet med en suveræn guitar giver gåsehud. Flere af numrene på det nye album er klart i katogori med deres allerstørste numre. Jeg er voldsomt imponeret, og det sker bestemt ikke tit. Jeg har hele bandets katalog i gemmerne, intet kan dog måle sig med det nye album. Dark before dawn er ikke blot et klasse album, det vokser på en, jo mere man hører det, sangene er også dejligt varierede, hvilket også altid har kendetegnet bandets musik, men denne gang har de en flot helhed over sig, der går direkte ind under huden. Om bandet har udviklet sig? De er i hvert fald lykkes med at få det ypperste ud af deres musik.

Bredt smil og svært at få armene ned

Jeg har svært ved at skulle kritisere noget ved Dark before dawn. De 12 numre på albummet er alle fine numre uden fyld. Jeg har sjældent følt mig så godt underholdt som med dette band. Dem af jer derude, der ikke kender Breaking Benjamin, eller ikke har lyttet til Dark before dawn, gør jer selv, jeres nabo og jeres kat/hund den tjeneste: LYT! Det er det bedste album, jeg har hørt i år til dato. Derfor får det 9/10 for smukt gennemført arbejde.

Tracklist

  1. Dark
  2. Failure
  3. Angels Fall
  4. Breaking The Silence
  5. Hollow
  6. Close To Heaven
  7. Bury Me Alive
  8. Never Again
  9. The Great Divide
  10. Ashes of Eden
  11. Defeated
  12. Dawn