Borknagar - True North

True North

· Udkom

Type:Album
Genre:Melodic Black Metal
Spilletid:59:07
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hippie Black?!

Norske Borknagar er et sjovt band. Sjovt i den forstand, at ikke to af deres udgivelser er ens, og de alle dage har gjort præcis, hvad de selv ville – og True North er ingen undtagelse. Det ene øjeblik bliver man sonisk forulempet af klassisk norsk black metal, og det næste sidder man i en rundkreds og synger kumbaya. Jeg kan ikke lade være med at gnægge lidt over selve albummets titel. Jeg tænker absolut, at bandet har valgt at bruge ordet ”true” (trve om man vil) for at prikke lidt til nogle af de mange black metal-purister, der findes, og som gladelig og uprovokeret kommer med deres meninger om genren – især hvis det omhandler bands fra Norge. Men er der spor efter klassisk norsk black metal på albummet, eller er det bare en stor varm hippie-krammer? Ja og nej.

Uriah Heep med blastbeats

Der er masser af spor efter klassisk black metal på Borknagars 11. album. Der er masser af tremolo guitar og masser af blastbeats, men der er ligeså meget keyboard og skønsang leveret af selveste ICS Vortex – som jo om nogen er en blackmetal veteran. Det er et album, der er svært at blive klog på, for der sker ret meget på hvert enkelt nummer. Selv det korteste nummer ”Lights”, der ”kun” er på fem minutter, har en bred palet af mangefarvede elementer – så det er et album, der stiller krav til lytteren. Albummets største svaghed er dog de mere langsomme og melodiske numre, som bliver en lidt for stor kontrast til numre som ”Up North” eller ”Thunderous”, der, stort set, bare kører derudad. Samme gælder nummeret ”Wild Father’s Heart”, som heller ikke gør det store for mig. Nummeret minder mest af alt om en glemt Sigur Rós demo og bliver simpelthen for vævende og intetsigende. Heldigvis liver pladen op igen lige bagefter med nummeret ”Mount Rapture”, som har masser af black-elementer i sig, og Borknagar fungerer absolut bedst, når de kombinerer blackmetallen og drømmepoppen. For så kan man virkeligt høre, hvad det er, der gør dem så unikke og prisværdige. Altså med andre ord: Når Borknagar befinder sig i gråzonen mellem moshpit-vanvid og lighter-i-luften – så er det, de brillierer! Men på de numre, hvor balancen tilter for meget til den ene eller anden side, så er det deres fundament begynder at slå sprækker.

Men det største problem er altså numrenes længde. Jeg har intet imod lange numre, tværtimod, men bare fordi en sang kan vare otte eller ni minutter, så behøver den ikke gøre det. Bare fordi man kan proppe en tre minutters hammond-orgel-solo ind i et nummer, ja, så behøver man ikke – hvis det altså ikke tilføjer noget til nummeret. Og det er lidt en følelse, man sidder med, når man lytter til ”True North”, nemlig, at der altså er lidt for meget fyldstof, som fjerner fokus.

Less is more

True North er et ganske udmærket og teoretisk, spændende album. Men i virkeligheden så bliver det lidt for langt i spyttet og med undtagelse af få numre, så kommer det aldrig rigtigt i gang. Jeg er dog sikker på, at dedikerede Borknagar-fans vil elske det og påpege, at jeg er helt galt på den, når jeg ikke kan se, hvor genial endeløse keyboardpassager er. Det er absolut ikke et dårligt album, det er et flot og velproduceret værk skabt af passionerede og vanvittigt dygtige musikere, men det ændrer – desværre – ikke på, at man sagtens kunne have barberet adskillige minutter af albummet uden problemer.

Tracklist

  1. Thunderous
  2. Up North
  3. The Fire that Burns
  4. Lights
  5. Wild Father's Heart
  6. Mount Rapture
  7. Into the White
  8. Tidal
  9. Voices