Had og kærlighed er to sider af samme mønt

Jeg hader soulslikes. Jeg hader FromSoftware, og jeg hader Elden Ring-serien. Jeg anser det hele som en elendig svøbe, der har inficeret computerspilsverdenen og ført til, at alle nu, lige pludseligt, skal lave den genre, og jeg får ptsd-lignende flashbacks til slut-00’erne, hvor alle spil skulle være MMORPG’er. Jeg har det med soulslikes, som Martin Scorsese har det med Marvel-film.

Så hvorfor i alverdens riger og lande har jeg, frivilligt, valg at kaste mig over finske Bloody Valkyrias nyeste skive, som handler om netop Elden Ring, i en sådan grad at det jo nærmest er en ode? Jo, for lige så meget som jeg afskyr konceptet bag, så elsker jeg imposant og eventyrlig nørde-melo-power-black fra Finland! Desuden er det at gå op i lyrikken i ekstremmetal på niveau med at se pornofilm for plottet … Så smæk en saddel på din grimme hjortehest, polér dit overdimensionerede mangavåben, og drag afsted mod Landet Midtimellem! Perkele!

Finsk, finskere, finskest!

Få lande er så glade for heavy metal som Finland. Det har da også ført til, at finsk metal er så letgenkendeligt, som det er, for det saunaglade folk har nu engang nogle meget faste, og konsekvente, virkemidler i deres metal – og Bloody Valkyria kan sætte flueben ved hver og ét! Storladne, symfoniske keyboardpassager? Yep. Celloer, der tordner i baggrunden? Bingo. Neoklassiske Yngwie Malmsteen-guitarsoli? Oh, yes! Kvindelig gæstevokal? Naturligvis! Det her er mere finsk end at blive knivdræbt i en sauna af en mumitrold! In Our Home, Across the Fog er måske nok en lyrisk hyldest til Elden Ring, men rent musikalsk er det et anerkendende nik til alle de bands, der kom før Bloody Valkyria.

Igennem hele albummet trækkes der røde tråde til bands som Children of Bodom, Amorphis (det gamle!), Mors Principium Est og selv nyere navne som Moonlight Sorcery. Gode, gamle Summoning får dog også en kærlig tanke eller to med på vejen.

Albummet er uhyre velproduceret, og sangskrivningen såvel som kompositionerne står alle knivskarpe. Når man tænker på, at bandet udgav sin Tolkien-influerede debut sidste år og allerede nu er klar med album nummer to, samt at nummer tre er på trapperne – og at det altså er et soloprojekt – ja, så bliver det kun endnu mere imponerende!

Den kære Jere Kervinen er afgjort noget af en naturkraft, og han formår, med legende lethed, at kombinere melodød, melo-black, power og symfonisk metal, uden at det på noget tidspunkt fremstår kluntet eller klodset. Dog er der da enkelte huller i osten hist og pist. Det primære er spillelængden, for selv om musikken er god, så er en lille time altså for meget af det gode. Nok er han dygtig, men der er momenter, hvor man mister fokus eller sidder med en følelse af at høre det samme nummer to gange i streg.

Ydermere kunne jeg snildt have undværet både ”From Stormveil To Liurnia”, ”Radahn Festival” og ”The Loyal Half-Wolf”. Det førstnævnte er måske nok der, hvor Kervinen kommer tættest på at være klodset, for især er mellemstykket i det nummer tenderende uskønt. De to sidstnævnte er ligegyldige instrumentale intermezzi, og den slags vil aldrig ikke irritere mig.

Dog kommer han utroligt stærkt igen med mastodonten ”May Chaos Take the World”, som på godt og vel 12 minutter formår at opsummere hele albummet.

Alle gode gange tre!

In Our Home, Across the Fog er et godt album, ingen tvivl om det. Det formår endda at overgå sin forgænger, som også var et glimrende album, og jeg er da også utroligt spændt på, hvordan det næste album så kommer til at lyde. Alt peger på, at det nemlig kun går én vej for Bloody Valkyria, og det er fremad. Jovist, der er da en upser eller tre at komme efter, men perfektion kan også hurtigt blive så kedeligt og definitivt – det er jo af vores fejl, vi lærer.