Alt kører for Black Temple - der mangler bare nogle ørehængere.

Spændende svenske debutanter

Den kyndige læser af heavymetal.dk er forleden stødt på en ganske kort omtale af Black Temple i live-anmeldelsen af The Sword. Det var nemlig det svenske tremands-orkester, der stod for opvarmningen på Lille Vega i København, og det var bestemt ikke kedeligt. Her følger et par ord om deres debut, It All Ends.

Klassisk rock i nutidig stil

Det kan meget vel tænkes, at denne anmelder, før eller senere, bliver en anelse træt af at skrive om retro-rock. Alle vegne popper diverse throwback-grupper med 70'er-sound af svingende kvalitet op af jorden, men denne gang er det en smule anderledes, for her kommer et friskt og tiltrængt pust;

Black Temple spiller godt nok klassisk rock, men de gør det på en moderne måde og med yderst selvstændige og intelligente fortolkninger af det gode gamle. Her er ingen direkte riff-referencer til Black Sabbath, ingen vokale fraseringer i Robert Plant-stil og i det hele taget ingen forudsigelige gimmicks. Dog er man som lytter ikke i tvivl om hvor bandets rødder står plantet, og hvilke inspirationer de trækker på - og det er ret så flot arbejde af et debuterende band! Fedt med et retro-band der hviler i sig selv og ikke mindst tør have sin egen stil og samtidig et tæskefedt udtryk. Lyt bare til nummeret "Unlikely Event" herunder. Lidt i stil med Black Rebel Motorcycle Club er det klassisk rock, men det er også gedigen tidløs rock.

Roserne til Black Temple er høje for det stilmæssige, men desværre kan man ikke sige helt det samme om sangenes kvalitet. Selvom det er fed og potent rock, så savner jeg i den grad nogle ørehængende riffs og hooks. Pladen er jo som sådan rigtig cool, men efter endt gennemlytning er der ikke så meget der sidder tilbage i øregangen, som er værd at huske. Og det er ærgerligt når bandets lyd, udtryk og ikke mindst sublime potentiale lægger op til uendeligt meget mere.

Der mangler lige det sidste…

Som en super lækker lagkage med lækkert smagfuldt og snasket fyld, er It All Ends umiddelbart en overraskelse af de bedre. Men det er som sagt en kage der fuldstændig mangler glasur og flødeskum til at gøre oplevelsen fuldendt og mindeværdig. Øv! Men dermed ikke sagt, at der ikke skal holdes øje med Black Temple, for det skal der i høj grad. De får syv kranier for en forfriskende og tiltrængt fed stil, og en fandens god og selvstændig sound. Der mangler bare lige nogle ørehængere, og så kommer vi op på de rigtig sjove otte kranier. Eller måske endda flere...?!?