Den svære toer er blødere og mere kompleks end debuten – og vil uden tvivl være en skuffelse for mange

Man må smede, mens jernet er varmt

Tilbage i februar sidste år debuterede den danske trio Black Book Lodge med et brag af et album. Tûndra modtog intet mindre end 10 kranier her på siden, og den alternative stoner-rock inspireret af QOTSA, Mastodon og med elementer af Tool høstede også topkarakterer flere andre steder.

Nu er bandet allerede klar med opfølgeren. Entering Another Measure - en mindre sag på seks numre fordelt på 42 minutter. Til gengæld med fylde og tyngde, som var det et dobbeltalbum på flere timer.

Den svære to’er

Debuterer man med en så sublim plade som Tûndra er forventningerne til opfølgeren selvfølgelig rigtig høje. En direkte sammenligning er selvsagt også uundgåelig, men lad os lige starte med at påpege, at det skal tages bogstaveligt med albumtitlen Entering Another Measure. Sammenlignet med debuten er det nemlig lidt nye veje BBL har begivet sig ud på. Efter sigende skulle det være et ganske bevidst træk fra bandets side; Man har simpelthen ikke villet følge fuldstændig samme opskrift som sidst.

Er det så et smart træk, der kan booste karrieren yderligere, eller en dum beslutning, der kommer til at koste fans og ikke mindst succes?

Mindre energi, langsommere og mere krævende

BBL spiller stadig tæskehamrende god stoner-rock. Entering Another Measure består primært af langtrukne syrede riffs på en bund af tonstunge trommer og en bundsolid bas. Ronny Jønsson synger stadig meget à la Chris Cornell, hvilket er en fryd at lytte til, og det er kort sagt utroligt hvor stort, fyldigt og smukt et lydbillede tre mennesker kan skabe.

Til forskel fra Tûndra bevæger BBL sig nu rundt i nogle meget komplekse kompositioner, som er blevet længere og endnu mere indadvendte end på debuten. Det er en hel del mere eksperimenterende og det stiller i høj grad krav om tålmodighed til lytteren. Det er også blevet en anelse blødere, og minder i større grad om Soundgardens stille numre og der er endda en hel del Muse blandet ind i lydbilledet. Albummet er dog stadig ligeså stemningsmættet og med tyngde og intensitet som sin forgænger.

Det, der gjorde forgængeren så super sublim var ikke kun dens intense tyngde og fyldige stemning, men i særdeleshed den simple og energiske tilgang bandet havde til deres musik. Albummet fangede dets lyttere med det samme, og holdt dem fast i et jerngreb. Selvom Entering Another Measure er en rigtig god plade, så mangler den det simple, og langt hen ad vejen også energien. Jerngrebet er svundet ind til en blød svævende hånd, der gynger nænsomt i takt med musikken. Bevares, der er intet galt i at lave en langsommere og mere krævende plade, men et album der kræver så meget tålmodighed og af og til kan blive en tand for langhåret, er muligvis for stort et sats som en opfølger til Tûndra.

Et skridt på vejen mod noget større

Entering Another Measure er i og for sig en rigtig fed, omend temmelig anderledes skive, der kræver tid og engagement. Den er langsommere, blødere og mere kompleks end sin forgænger, så forventer man en gentagelse af Tûndra bliver man skuffet. Er man derimod tålmodig og åben over for noget nyt, venter der en lille gevinst, når skiven rigtig får lov til at bide sig fast.

I moderne tider hvor musik er blevet ligeså meget brug-og-smid-væk som tyggegummi, kunne man godt frygte, at fans Verden over vil glemme BBL da Entering Another Measure kræver for stor en indsats at blive klog på. Jeg håber det dog ikke, for disse gutter er, for mig at se, stadig på vej til noget stort. Det bliver dog sandsynligvis ikke denne skive, man vil huske dem for.

Her er "The Call" fra forrige album, da det ikke har været muligt at finde et nummer fra den nye da denne anmeldelse blev skrevet.