Astral Doors - Evil Is Forever

Evil Is Forever

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Spilletid:49:22
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Patrik Johansson burde jo efterhånden være et kendt navn herhjemme, da han jo også er forsanger i Wuthering Heights. Her er han så med sit andet udspil med Astral Doors, som er musik fra den gamle skole, en pæn blanding af Dio og Rainbow, som passer perfekt til hans stemme. Han kunne sagtens have været Ronnie James Dio's lillebror, da deres stemmer ligger tæt op ad hinanden.

Astral Doors har efterhånden skabt sig et navn, ikke mindst da de har spillet nogle succesfulde koncerter i bla. Wacken og Sweden Rock.

På deres nye er der ikke lavet de store finjusteringer, Evil Is Forever er måske en del mere dyster og atomsfærisk end debuten. Men ellers er pladen en go' blanding af alt det go'e gamle Ronnie nogen sinde har lagt navn til. At musikken absolut ikke er originel, giver vel sig selv, men helt ærlig, hvem ønsker det med sådan en slags musik, nej her skal der numre som det fantastiske traditionelle åbnings nummer "The Bride Of Christ" til eller balladen "Fear In Their Eyes" og den tunge "Path To Delirium". Ja, spektret er fyldt godt ud, derfor kan Astral Doors absolut anbefales til alle der er til Rainbow, Sabbath eller Dio.