Arch / Matheos - Sympathetic Resonance

Sympathetic Resonance

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Spilletid:54.35
Antal numre:6

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 3 stemmer.

Det kan godt være, at Dream Theathers "A Dramatic Turn of Events" er i alles søgelys, og det kan man måske godt forstå, da det jo er første album uden Mike Portnoy, og mange er nok interesserede i at høre, hvordan Dream Theater lyder med Mike Mangini bag tønderne.

Men de er Arch / Matheos' debut-album "Sympathetic Resonance", der i min bog er den stærkeste kandidat til årets progressive metal-album. Og egentligt synes jeg, at "Sympathetic Resonance" er mere sensationel end "A Dramatic Turn of Events", fordi den markerer John Archs tilbagevenden til metalscenen. Og ikke kun John Arch, men på en måde selveste Fates Warning, for resten af bandet består nemlig af nuværende Fates Warning-medlemmer - nemlig, Joey Veira, Frank Aresti, Bobby Jombarzek og selvfølgelig Jim Matheos.

Dette er dog ikke et Fates Warning side-projekt, men et band i sin egen ret ifølge både Arch of Matheos (der skulle i øvrigt være et Fates Warning-album på vej næste år), og der er tale om ypperlig progressiv metal som er rig på Matheos' trademark riffs, der både rocker og er rytmisk skæve. kompositionerne er generelt dynamiske og komplekse med veklsen mellem mange forskellige slags riff og sidestilling af tunge stykker og rene, melodiske - endog akustiske - stykker, og nogle steder kombineres ren guitar med forvrænget guitar (Fates Warning gjorde dette meget på "Inside Out" og "Parallels", men det lyder anderledes på dette album). Selvom musikken er kompleks og fyldt af detaljer (specielt Jombarzeks trommespil er teknisk meget imponerende), så bliver det aldrig så teknisk, at lytteren ikke kan følge med.

Der er ingen tvivl om, at alle musikerne er ekstremt dygtige, men højdepunktet for mig er dog John Arch's unikke vokal og komplekse vokalmelodier. Hans stemme lyder bedre end nogensinde, og er det er den, der virkeligt karakteriserer dette album. Det er på højde, hvis ikke bedre, med hans 2002 solo-EP og mere imponerende end dengang han var sanger i Fates Warning. Wow!

"Sympathetic Resonance" er ganske enkelt guf for ørerne og anbefales, ikke bare til Fates Warning-fans, men til fans af progressiv metal generelt.

Tracklist

  1. Neurotically Wired (11:12)
  2. Midnight Serenade (5:27)
  3. Stained Glass Sky (13:56)
  4. On the Fence (8:11)
  5. Any Given Day (Strangers Like Me) (10:27)
  6. Incense and Myrrh (5:22)

Kommentarer (5)

SRFM

SRFM

Tidligere anmelder

Indlæg: 58

Det nye Dream Theater-album

Det nye Dream Theater-album er nu også ret godt - ikke lige så godt som det her, men godt. Andre foreløbige kandidater til årets prog-album er i min bog "Scurrilous" med Protest the Hero og "Deconstruction" med Devin Townsend Project (selv om jeg godt ved, begge albums opererer på grænsen af hvad man almindeligvis kalder progressiv metal).
Når det er sagt, så vil jeg blot tilslutte mig din hyldest til "Sympathetic Resonance". Det er en vildt fed skive!

SRFM gav Arch / Matheos - Sympathetic Resonance 10/10.

Time Signature

Time Signature

Tidligere anmelder

Indlæg: 65

Jeg har desværre ikke fået

Jeg har desværre ikke fået hørt "Scurrilous" og "Deconstruction", så dem kan jeg ikke rigtigt udtale mig om; til gengæld er det nye Anubis Gate også en kandidat i min bog. Det nye Dream Theater album, synes jeg også, er ganske godt - ingen tvivl om det.

Caper Wild

Indlæg: 5

#1 + #2:

#1 + #2:
Glem heller ikke Leprous "Bilateral". Fedt, fedt album - ja, det synes jeg i hvert fald.

Og helt enig: Arch/Matheos har lavet en fantastisk skive her.

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Ja jeg er sku ikke helt enig.

Ja jeg er sku ikke helt enig... Syntes det er ja.... lidt kedeligt måske... ventede hele tiden på et eller andet... men ja... det er jo ikke skidt.... men kedeligt syntes jeg

Claus Ljørring gav Arch / Matheos - Sympathetic Resonance 7/10.

Time Signature

Time Signature

Tidligere anmelder

Indlæg: 65

Jeg tror, det kommer lidt an

Jeg tror, det kommer lidt an på, hvad man er til, og hvad man lytter efter. Jeg synes for eksempel, at der sker en masse i vokalmelodien, og at der er masser af guf og detaljer i guitarspillet og trommespillet. Så jeg bliver rigeligt underholdt af denne skive.