Kæmp for noget

AR er et band med en mission: De to herrer bag, Anders og Rasmus, har sat sig for at skabe den lyd, der ifølge dem har manglet på den danske scene ”i grænselandet mellem rock- og metalgenren”. Og selvom der ikke er meget metal over duoen, og selvom de ikke er ene om at spille dansk rock, er der masser af godt at komme efter på den nye ep 3.

Lyden af gråvejr

3 er en lille sag med bare to numre og hænger tematisk såvel som stilistisk sammen med AR’s tidligere udgivelser – du kan måske gætte titlerne: 1 og 2 fra henholdsvis 2019 og 2020. Det er da også ifølge pressematerialet meningen, at de tre ep’er skal smeltes sammen til en fuldlængde senere på året. Spændende.

Bandet begår sig udelukkende på dansk, og der kan således drages paralleller til blandt andet Skarnet, iHjel og Sort Montage – men der er alligevel noget anderledes ved AR: Duoen har ladet sig inspirere af det kolde og mørke Nord, vores gamle visetradition og generelt påtaget sig et mere post-rocket, atmosfærisk udtryk. Netop dét kombineret med de danske tekster er en stor styrke for de to herrer. Det er autentisk, simpelt og ofte ganske medrivende.

Ep’en består som nævnt af blot to numre. Heldigvis er de temmelig forskellige: Mens ”Svantevit” er tung og slæbende, er ”Ondt i jeres hjerter” let og dragende. Førstnævnte lægger ud med et repetitivt, langsomt guitarriff, der hurtigt fanger lytteren, og vokalen veksler på fin vis mellem lette råb og reel sang. Stemningen er melankolsk, omkvædet fængende, og i det hele taget er skæringen rigtig stærk.

”Ondt i jeres hjerter” når ikke helt samme niveau, men viser, at AR også mestrer de instrumentale finesser, det helt langsomme tempo og en nærmest messende vokal. Desværre mangler der en smule fremdrift i de knap syv minutter, sangen varer, og selvom kompositionen rundes af med et instrumentalt klimaks, forløses potentialet aldrig rigtigt.

Ja, tak. Mere, tak

Med 3 leverer AR en spændende ep, men desværre også en meget kort en af slagsen. De to numre viser, at AR er dygtige musikere med gode idéer, og det stilistiske udtryk er både stramt og velfungerende. Om musikken er helt så revolutionerende og nyskabende, som de ønsker, kan diskuteres, men sikkert er, at hvis du synes om melankolsk rock på dansk og med et hint af post-æstetikken, må du ikke misse 3. Nu venter vi spændt på at høre fuldlængden – forhåbentlig med et par nye numre også.