Altered Aeon - Dispiritism

Dispiritism

/ Black Lotus · Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Death metal
Spilletid:49:56
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Altered Aeon spiller en fed gang teknisk thrash death metal. Med deres musikalske aner begravet i bands som Darkane, lidt Kreator og til tider ældre Nevermore er der virkeligt lagt op til en seriøs gang death thrash dans af den gamle skuffe. Musikerne er teknisk velfunderende og leverer et seriøst stykke håndværk. På pladen forefindes alt lige fra groovy tight kram til herrefede tonserriffs. Kompositorisk består pladen af mange fede guitarlics samt ok tekniske soloer. Trommespillet er afvekslende, dog kunne man, til tider, sagtens have undladt den dominerende brug af "bord og stol" (simpel form for trommerytme, også kendt som "goe' gamle" -red). Oven i hatten formår Altered Aeon også at ligge nogle fede melodiske omkvæd, som virker fortræffelig på denne her skive. Sangeren er alsidig og han formår at blande den old scool thrashede vokal med dyster progressiv skønsang. Ikke noget revolutionerende eller fænomenalt, men passer fedt til Altered Aeons musikalske univers. Produktionen er svag; der mangler generelt en heavyer bund i de enkelte numre.