All Out War spiller det man i folkemunde kalder Slayercore, det vil sige Hardcore med Slayer riffs. Det gør de skam også ganske godt, selvom sangenes kvalitet daler, jo længere man kommer ind på skiven. De første tre numre er ganske fede, men så er det som om det hele flyder ud i ensartethed og bliver ret så kedeligt. Eneste undtagelse er den ret fede "Destined To Burn" som minder om noget de fire Los Angeles Thrashere kunne have lavet sidst i firserne. Bandet har bare en stor klods om benet i skikkelse af deres sanger og bassist (hmm hvorfor mon) som er en pain i the ass at høre på med hans monotone brølen. Lyden er dog ganske god og bandets tekniske formåen er også i orden, men hvis de skal imponere mig skal ham brøleaben have gaffa tape for munden næste gang.