Tech death når det er allerbedst

Årets deathalbum?

Uden at fornærme alt for mange, tør jeg godt påstå, at amerikanske Ahtme ikke er et kæmpe navn på den store metalscene. Men det kunne sagtens gå hen og ændre sig nu. Kvartetten har nemlig begået en lille genistreg, der nok skal få både dedikerede fans af tech death samt trofaste følgesvende af god gammeldags death metal op af stolene.

Men hvem er de egentlig? Jo, ganske kort, så var der engang et band, der hed The Roman Holiday. De eksisterede i godt og vel et årti, inden de besluttede at gå en anden vej rent musikalsk og samtidig skifte navn til Ahtme. Første udgivelse fra det “nye” band, demoen The Demonization, kom i 2016, men det var først med efterfølgeren Sewer Born i 2018, at bandet for alvor fik gjort opmærksom på sig selv. Nu er de aktuelle igen, og denne gang kræver de virkelig vores alles skarpeste fokus. Mephitic er nemlig et rigtig godt bud på årets tech deathalbum.

Perfekt balance

Når jeg skal høre en rigtig fed omgang tech death, eller death metal i det hele taget, sætter jeg stor pris på det afbalancerede. Det skal ikke være rendyrket pølledød med ekstra smadder og nul melodi – det må godt være mere sofistikeret. Men det skal heller ikke være navlepillende instrumentalonani, hvor devisen lyder, jo flere snørklede skalaer, taktarter og numre på minimum elleve minutter, jo bedre. Det skal gerne være et sted midt imellem. Og ja kære læser, du gætter såmænd ganske rigtigt; det er lige præcis i dette gyldne balancepunkt, vi finder Ahtme og deres lille mesterværk Mephitic.

Selvom albummet kun rammer en samlet spilletid på 36 minutter, er det en mageløs oplevelse. Lige fra allerførste skæring, den sublime åbner “Swarm of Fools”, står det klart, at dette er et band, der virkelig har evnerne i orden. På et fundament af uhyre velspillede og usandsynligt hurtige trommer serverer Ahtme uforlignelig tech death, hvor alle kan være med. Det er tonsetung smadder, men der er ikke et eneste sekund, der ikke er nøje overvejet eller fantastisk eksekveret. Balancen mellem det tekniske, melodiske og det direkte brutale er nemlig perfekt ramt, og trods de til tider snørklede passager med skæve breaks og sære synkoperinger bliver det aldrig for meget af det gode. De smukke og hårdtslående melodier bliver ikke nedprioriteret, men går hånd i hånd med ekvilibrismen. Og når man lige har brug for et pusterum midt i den monstrøse og nakkesmertefremkaldende magtdemonstration, formår Ahtme guddødemig også at sætte tempoet ned til nogle særdeles groovy passager, hvor man ikke kan undgå at skrue endnu højere op for de dejlige toner og lave sin egen lille moshpit hjemme i stuen. Lyt bare til numrene “Dent” og “Valley of the Gourds” – her er melodi, teknikalitet, groove og fuld smadder. Alt sammen i samme nummer, men altid uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Death metal med både hjerne og nosser

Det kan siges ganske kort, så det gør jeg: Mephitic er en fantastisk magtdemonstration af en metalskive. Det er teknisk death metal af den fineste slags, men aldrig så teknisk, at det bliver for svært tilgængeligt for den almindelige dødelige lytter. Produktionen, sangskrivningen, instrumentalisterne – ja, jeg kunne blive ved… Hele molevitten er en sublim lytteoplevelse, som ingen metalfan må sidde overhørig, og det ville undre mig uhyre meget, hvis denne plade ikke bliver at finde på diverse årslister om fire måneders tid, når vanvittige 2020 skal evalueres.

Ni flotte kranier og de varmeste anbefalinger herfra til et album med både hjerne og nosser. Tak for kaffe!