Billeder udlånt af Peter Troest / Rockfreaks.net
Endelig står publikum op!
Der var mørkt, tungt og teatralsk, da danske Alkymist trådte ind på scenen i Lille VEGA og forvandlede salen til en dyster lydrejse. Med deres seneste udgivelse fra 2024, UnnDerr, var der store forventninger, da albummet næsten fik topkarakter af vores anmelder. Bandet har tidligere optrådt på A Colossal Weekend, men dengang sad folk ned, fortalte forsanger Peter Bjørneg. De var derfor glade for, at publikum i aften var på benene. Jeg er heller ikke i tvivl om, at vi er mange koncertgængere, der priser os lykkelige for, at coronarestriktionerne er forsvundet, og at man igen både må stå tæt og skråle med til koncerter.
Lydrejse gennem støv og tyngde
Allerede fra første nummer, ”Light Of A Lost Star”, var stemningen sat. Scenen var badet i grønt lys, publikum nikkede taktfast med nakken, og bandet leverede et solidt groove og en tung lyd. Herrerne på scenen både fremstod cool og fokuserede, og særligt deres koordinerede scenelook i sorte T-shirts og bukser tilføjede et stramt og professionelt udtryk.
Lyset skiftede løbende og skabte visuelle nuancer, fra grønt og blåt til dybt rødt. Bandets performance var teatralsk og med store armbevægelser, og en nærmest rituel ro i de stille passager. Her gyngede publikum ikke blot med nakken, men vuggede frem og tilbage i takt med musikken. En naturlig fysisk reaktion på bandets massive, dvælende doom. Der blev spillet overlegent, og responsen fra salen var yderst positiv. Når numrene sluttede, nåede den sidste tone dårligt at ramme øregangen, før publikum klappede, hujede og smed både knyttede hænder og djævlehorn op i luften. Bandet havde en fin kontakt med publikum, selv om den var sparsom. Der blev talt til tilskuerne, og musikerne fik øjenkontakt med de forreste rækker, hvilket undertegnede havde manglet tidligere på aftenen med Frail Body og med DOOL dagen før.
Men som koncerten skred frem, begyndte energien at veksle. De konstante skift mellem tunge, voldsomme udladninger og rolige mellemstykker fungerede i det store hele rigtig godt. Men for denne anmelder begyndte det at blive en smule monotont efter de første 30 minutter. Et par stykker blandt publikum bemærkede det også, og undertegnede overhørte sætningen: ’Jeg tror, det er for kedeligt’. Hvilket virkelig var en skam, for Alkymist er langt fra kedeligt! Det er tungt, slæbende og støvet på bedste vis. Men måske er det som med hardcoregenren – en halv time er det magiske sluttidspunkt for en koncert. Der var dog stadig godt gang i salen under sidste nummer, ”The Scent”.
Fra tryllebundet til løsrivelse
Alkymist er et band, der kan tryllebinde. Det viste de tydeligt i Lille VEGA, særligt i koncertens første del, hvor alt spillede sammen: lys, lyd, performance og intensitet. Måske små ændringer i sætlisten ville gøre, at karakteren kom højere op. For Alkymist spiller rent ud sagt pissegodt live! De leverede en tung og velspillet aften med stor præcision, fokus og nærvær. Men hvad der startede som en fortryllelse, endte med løsrivelse fra magien.
Sætliste:
Light Of A Lost Star
UnnDerr
Digging A Grave
Masters Of Disguise
My Sick Part
The Scent
Billeder udlånt af Peter Troest / Rockfreaks.net