Sarah Jezebel Deva - The Corruption of Mercy

The Corruption of Mercy

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Sarah Jezebel Deva er en kvinde, som efterhånden har gæstet en lang række metal bands bl. a. The Gathering og The Kovenant, men mest kendt er hun nok for sine 14 år som backing vokal i Cradle of Filth. The corruption of Mercy er hendes andet solo album, og rent genre mæssigt er vi ovre i den gotiske/ symfoniske metal. Flere steder bliver hun reklameret for som black metal, hvilket jeg har meget svært ved at høre.

Musikken på The Corruption of Mercy er de fleste steder meget tempo fyldt. Der bliver banket igennem på både trommesæt såvel som dobbeltpedal, og der bliver kastet hurtige riffs ud af ærmet, hvilket gør skiven ganske fornøjeli at lytte til. Derudover er der selvfølgelig Sarah Jezebel Devas vokal, som er det store omdrejningspunkt for skiven. Frøken Deva har en ganske fin vokal uden dog at være prangende. Der hvor hun vinder points hos mig er ved, at hun de fleste steder undgår en hysterisk stemme. Jeg har normalt problemer med goth musikken, da jeg synes, at mange af de kvindelige vokalisters stemmer, er for hysteriske og skærer gennem marv og ben. Sarah Devas er til gengæld til at holde ud hele vejen, måske fordi hun forstår at tilpasse vokalen til den musik hun nu har skabt. Instrumentalt er The Corruption of Mercy meget melodiøs og stemningsfuld, og det er især på de stemningsfulde og mørke stykker, at skiven tager kegler hos mig.

Jeg må så også indrømme, at jeg er ved at være små træt af den gotiske metal. Derfor var der lige et par kameler som skulle sluges, inden The Corruption of Mercy blev hørt til enden, for selvom musikken er mere stemningsfuld og melodiøs end hvad man måske ellers finder i goth genren, er der sku ikke så forbandet meget nyt og hente. Flere steder kunne skiven lige så godt være fra Within Temptation eller Unsun, så derfor kan man diskutere skivens eksistensgrundlag på det punkt. Til gengæld er skiven tempomæssigt, meget hurtigere end hvad man måske ellers oplever, hvilket gør, at den er til at holde ud.

Alt i alt er The Corruption of Mercy en fin skive, og hvis man er til den gotiske genre, er Sarah Jezebel Deva et sikkert tjek værd.