Progressive Xperience - X

X

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Prog rock
Spilletid:56:25
Antal numre:10

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Progressive Xperience er et italiensk band, der spiller gammeldags progressiv metal inspireret af Dream Theaters første to albums – især "When Dream and Day Unite". En del af sangmelodierne minder desuden meget om Enchant.

Progressive Xperience har et navn, der forpligter, og musikerne er bestemt dygtige, men her er lidt for meget genbrug af gamle ideer, til at det for alvor bliver en oplevelse (om man vil hæfte betegnelsen "progressiv" på afhænger af, hvorvidt man mener, det er nødvendigt at være nyskabende for at høre ind under begrebet). En ikke særlig dygtig sanger, der ofte synger falsk eller upræcist, og en produktion, der – i hvert fald på min promo – lyder som en øvelokaledemo fra ’80erne, trækker også kraftigt ned i min bedømmelse. Numre som "Stream of Sensations", der har en lidt Last Crack-agtig smag, og det lækkert komplekse "Moments of Creation", der også indeholder lidt Fates Warning-melankoli, er bestemt værd at lytte til, men den svage smag af amatørisme skæmmer alligevel fornøjelsen.

Med en dygtig producer, en teknisk dygtigere sanger og lidt mere originalitet, kunne Progressive Xperience godt blive et interessant band.