



















.
.


.

|
|
Sammen med en flok gode venner, drog jeg mod Sweden Rock Festival, og i år allerede om lørdagen inden selve festivalen startede. Vi havde nemlig fået lejet et lækkert sommerhus som lå lige ned til vandet, og tilmed på en campingplads der ligger klods op af selve festivalen. Komforten var derfor i tiptop, og vi blev hurtigt enige om at det er slut med teltlivet fremover. Gamle tykke mænd kan nemlig godt lide at grille og gå i køleskabet, når det passer dem! Rent økonomisk var det så faktisk også billigere, end hvis vi skulle slå syv telte op inde på festivalens camping område, og få bilerne parkeret. De efterfølgende dage blev brugt på tilbagelænet hygge, ture rundt i lokalområdet, bålhygge, god mad, platte jokes og masser af øl. Sweden Rock er efterhånden en pebret størrelse, men man må give dem den cadeau, at de virkelig formår at stable et fedt musikprogram sammen, samt det faktum at maskineriet i sin helhed kører som smurt. Dog har jeg lidt brok, så lad mig bare få det liret af med det samme:
- Man må højst købe seks øl ad gangen, hvilket er ret dumt, når man nu står - lad os sige otte tørstige individer -, og bare gerne vil hygge. En besynderlig regel, der kun giver længere ekspeditionstid til den stakkels bartender.
- En kammerat måtte ikke få sin paraply med ind på pladsen, da den ifølge vagten kunne bruges som våben. Wauv, kommentar næsten overflødig.
- Man må ikke længere have flagstænger med ind på pladsen, - vist i øvrigt en regel der har fundet indpas på indtil flere festivaler. Men hvorfor!? En del af charmen på festivaler, er da netop flagstængerne. Hyggelige pejlemærker der giver anledning til sjov og spas, med folk af blandede nationaliteter og gamle bekendtskaber.
- Men værst af alt er nok lydniveauet, der virkelig har fået et nøk nedad på volumen. Bare lige behandle sit publikum som små børn, bare lige stå til Motörhead og føle man var i Tivoli til fredagsrock.
|
Al den stund jeg faktisk stadig betragter Sweden Rock som verdens bedste festival, må jeg også erkende at ovenstående irritationsmomenter er så massive, at de får mig til at overveje om det fremadrettet er de mange penge værd, man trods alt ofrer på festivalen.
- Fyrsten
|
|
Læs anmeldelserne...
|
|

S R F 2 0 1 2
|
|
|