Interview: Iotunn, Lamentari og det store gennembrud

Heavymetal.dk i fint selskab med repræsentanter fra koncertaktuelle Iotunn og Lamentari. Foto: Søren Weiss Kristiansen

At udgive plader og spille som hovednavn står højt på ønskelisten hos både Iotunn og Lamentari, men målet er ikke at kunne leve af musikken – det handler om noget andet og større. Heavymetal.dk har taget en snak med de koncertaktuelle danske darlings, der for nylig kom på plakaten til Copenhell 2023.

Butikkernes julelys sætter det københavnske handelsliv i et hyggeligt skær denne kolde novemberaften, hvor Heavymetal.dk og to af landets vel nok mest interessante nye navne på metalscenen har sat hinanden i stævne.

Iotunn i sin nuværende form blæste i 2021 alt og alle bagover med debutalbummet Access All Worlds, hvis unikke opskrift baseret på progressiv metal krydret med blandt andet power og melodisk dødsmetal ikke lyder som noget som helst andet, og da slet ikke som noget fra lille Danmark.

Lamentari har endnu sin første albumudgivelse til gode, men bandets særegne symfoniske black metal har også fået et metalhead eller to ud af komfortzonen, og Lamentari fik med den seneste af sine EP’er, Clavis Aurea, i nærværende medie hæftet prædikatet ”overnaturligt overlegne” på sig.

Der er heldigvis hverken noget overnaturligt eller overlegent over de herrer, der har slået sig ned i Studenterhuset med øl, kaffe og nytrykte plakater og flyers på bordet. Fra Iotunn har vi guitarist Jesper Ladekjær Gräs og bassist Eskil Rask, og Lamentari stiller ligeledes med en guitarist og en bassist, nemlig Emil Partsch og Jamie de la Sencerie.

Vi skal tale om at bryde igennem. Om, hvad det kræver, og hvad det koster. Om mål og milepæle. Og om, hvornår man egentlig er der. Bort set fra baggrundens lydtæppe af caféliv og fyraften bliver der et øjeblik stille, da Eskil Rask spørger forsamlingen:

”Er der egentlig nogen af jer, der kender nogen, der lever af at spille musik?”

Det andet forhold

Det er der ikke. Faktum er, at ikke ret mange i Danmark kan leve af at lave musik, og da slet ikke i den niche, der hedder metal. Og det gør disse fire samtalepartnere og venner så absolut heller ikke: Alle har et fast job eller studie ved siden af musikerkarrieren – og det har de det sådan set helt fint med.

”Det ville være fedt delvist at leve af musikken. Det tror jeg da, at vi alle er enige om. Men det er jo også et meningsfuldt liv, hvis man har et arbejde, man er glad for, og så musikken sammen med det i balance. Det kunne da være rigtigt spændende at kunne leve af musikken alene, men det er faktisk ikke den store drøm. Det handler om en helhedsbalance,” ræsonnerer Jesper Gräs.

De andre erklærer sig enige, og Emil Partsch tilføjer:

”Hvis man har det godt, som vi har i Danmark, har man heller ikke den der brændende platform, som man har i andre lande. Hvor det er mere attraktivt at skulle leve af musikken, fordi alternativet er så dårligt.”

”De penge, vi tjener, bruger vi på bandet,” supplerer Jamie de la Sencerie. ”Vi gør det for oplevelserne – de oplevelser, vi får sammen som band – og ingen af os er vist i tvivl om, at vi har vi venner for livet her.”

Det er på sin vis basalt set det, det handler om, fortæller Emil Partsch. At finde den rigtige konstellation. De rigtige mennesker at dele oplevelserne med. Og når man har det, så er man lige der, hvor det er sjovt at lave musik.

”Det er jo som at have et andet forhold – man har sin kæreste, og man har sit band. Det er ikke som en kollega, der er meget mere på spil.”

”Det er for livet, ja,” nikker Jesper Gräs.

Det store gennembrud

Det er det, i højere grad end et ønske om at blive store og leve af at lave musik, der holder hjulene i gang – at skabe noget meningsfuldt sammen med nogle mennesker, man holder af.

”Det skal give mening for dig selv, så gør det det nok også for andre. Det er fantastisk, hvis man kan røre folk med det, man laver. For os i Iotunn er noget af det mest meningsfulde ud over musikken de folk, vi kommer i kontakt med. Folk, der fortæller virkelig rørende historier om, hvad vores musik betyder for dem. Det er vildt at have det sammen,” siger Jesper Gräs.

Emil Partsch tager tråden op:

”Hvis man ikke først og fremmest gør det, fordi man synes, det er fedt, og fordi man vil af med noget, så tror jeg ikke, det giver mening. Hvis jeg laver noget, jeg selv kan lide og gider høre på, har jeg det godt med det. Nu har vi skrevet den her EP, men vi aner i princippet ikke, hvordan folk tager imod det. Vi prøver mest af alt bare at lave noget, vi synes er sjovt.”

Og det er ifølge ham altså vigtigere end at slå igennem og bliver anerkendt i større skala.

”Det er selvfølgelig fedt, at folk hører ens musik, og man kommer ud at spille. Men det er ikke sådan, at jeg tænker, at nu kaster jeg alt over bord, fordi jeg skal leve af musikken. Jeg har taget en ph.d., for jeg kan sgu lige så godt lide at lave det, jeg laver til daglig, som jeg kan lide at spille musik.”

Men hvordan går man fra at lave noget for sin egen skyld og så til at blive set og hørt af andre?

”Hvis man skal slå igennem, skal man ikke have et parameter, der hedder at slå igennem. Man skal spille musik, der udspringer af hjertet, og forfølge det,” råder Jesper Gräs. ”Det kræver ihærdighed over lang tid, men jeg har en grundlæggende tro på, at hvis man bliver ved og ved og ved med at lave musik, så bliver man også god til det. Og jeg tror på, at mennesker og musikbranchen reagerer på god musik.”

Alt det andet

Som band vokser man også med opgaven, forklarer Iotunn-guitaristen og råder andre til at få nogle gode samarbejdspartnere – pladeselskab, manager, bookingbureau etc. – koblet på hen ad vejen.

”Det bliver en bredere og bredere forretning med en masse, der gerne skal understøtte og udbrede musikken. Merchandise, sociale medier og så videre kan også være sjovt, men der skal være struktur i forretningsdelen.”

Både Iotunn og Lamentari holder ugentlige møder, hvor man ud over at tale musik blandt andet uddelegerer opgaver.

”90 pct. af at spille i band er jo business: størrelsesfordeling på næste tryk, leje af bil og så videre,” fortæller Eskil Rask og påpeger, at man altså gør det hele ved siden af sit ”rigtige” arbejde.

”Det er et personligt projekt, og man gør det, fordi man har lyst til det. Men når det er sagt, kommer nogen måske også til et punkt, hvor det bliver svært at få til at hænge sammen med job, familie og økonomi.”

For, ja, hverken konkret eller i overført betydning er det gratis at ville musikken.

”Hvis der er ti felter inden for bandet, skal man sørge for at holde dampen oppe på alle ti felter samtidig, og det kan være udfordrende. Det er et spørgsmål om tid, prioritering og fokus, og man kommer også til at skulle bringe nogle ofre,” beretter Jesper Gräs.

Her er kunsten at holde sig for øje – og holde fast i – hvorfor man gør det. For kammeratskabet. For den dybere mening. Fordi det er sjovt. For sin egen skyld.

”Hvis man begynder at få lidt succes og kunne tjene nogle penge på det, tror jeg, at det kan friste at bringe sangene tættere på de tre minutter, smide omkvædet først og den slags. Men det sekund, man begynder at sætte sig ned og tænke over, hvad folk gerne vil høre, er der en fare for, at autenticiteten stopper. Så rammer man ikke for alvor noget hos nogen,” siger Eskil Rask.

Fremtiden

Det kan både Iotunn og Lamentari passende holde sig for øje, mens de slider i studiet. Foruden koncerter i københavnske Lille Vega og på Posten i Odense i december står indspilninger nemlig øverst på agendaen for begge bands.

Iotunn arbejder på ”den svære toer”, opfølgningen til det anmelderroste debutalbum Access All Worlds, som gerne skulle se dagens lys i det kommende år. Eller måske i 2024.

”Vi kommer til at bruge lang tid i studiet, for det er en kæmpe og omfangsrig plade,” lyder det fra Jesper Gräs.

Der er også udsigt til mange timer i studiet for Lamentari, som ydermere smider et symfoniorkester i puljen:

”Det tager tid, og orkestret især tager lang tid. Vi har typisk et par hundrede spor, og det hele skal smelte sammen. Men det er fedt. Det er første gang, vi har et fast band, og man kan mærke, at folk føler ejerskab over det,” siger Emil Partsch.

”Vi håber også på en turné på et tidspunkt, men lige nu er pladen i fokus,” tilføjer Jamie de la Sencerie.

For ham som nyeste medlem af Lamentari har den måske endda en særlig betydning:

”Det vil være en stor milepæl for mig at lave et album. Jeg har aldrig udgivet noget, så det vil virkelig være kæmpestort.”

Alle er enige om, at Copenhell er en af de ganske særlige striber på uniformen for et dansk metalband.

”Copenhell er en kæmpe milepæl, og vi glæder os helt vildt til at spille der. Helt vildt!” siger Jesper Gräs, og Jamie de la Sencerie stemmer i:

”Da jeg stod der på Refshaleøen for første gang som teenager, havde jeg aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg skulle spille der selv. Det bliver simpelthen så fedt.”

Hovednavn og hovedansvarlig

I første omgang rammer de to bands dog Lille Vega og Posten henholdsvis den 8. og den 10. december – og det bliver Iotunns debut som hovednavn.

”Det er på en måde lidt uhyggeligt, lidt skræmmende, at Iotunn er ansvarlige for at sælge billetter til de her to koncerter,” funderer Eskil Rask. ”Men at have vores egne headlinershows er helt klart en milepæl, som vi nu har nået, og ud over Copenhell og en række andre festivaler er den næste selvfølgelig en Europaturné og en Nordamerikaturné.”

”Det var også en milepæl at komme på et stort og historisk pladeselskab, som Metal Blade Records jo er. Og at få et bookingbureau og en manager,” indskyder Jesper Gräs. ”At møde alle de her dygtige mennesker er også med til at gøre det federe og federe.”

Og her er vi tilbage ved det der med at gøre noget, der giver mening for en, sammen med de rette mennesker.

”Det har faktisk også været ideen med de her to koncerter. At lave noget sammen. Vi kender hinanden på kryds og tværs – den positive energi håber vi, at man kommer til at kunne mærke,” siger Jesper Gräs.

FAKTA – Iotunn
Grundlagt i 2015 af brødrene og guitaristerne Jesper og Jens Nicolai Gräs.
Består herudover af Bjørn Wind Andersen bag trommerne, Eskil Rask på bas og forsanger Jón Aldará.
Er signet på Metal Blade Records.
Udgav EP’en The Wizard Falls i 2016 og med det nuværende lineup fuldlængdealbummet Access All Worlds i 2021 efterfølgende singlen Acces All Worlds – An Acoustic Voyage i 2022.
Iotunn betyder ”jætte” på oldnordisk.

FAKTA – Lamentari
Grundlagt i 2019.
Består af trommeslager Thomas Mascagni, guitaristerne Emil Holst Partsch og Michael Møller, bassist Jamie de la Sencerie, forsanger Daniel Lønberg og Max Uldahl Pedersen, der ud over at spille keyboard står for orkesterdelen.
Har udgivet EP’erne Missa Pro Defunctis i 2020, Nihilatis i 2021 og Clavis Aurea i 2022.
Lamentari er latin og kan oversættes som “et passioneret udtryk for sorg”.
Lamentari blev nummer tre ud af 28 bands på årets Wacken Open Air Metal Battle.