Interview med Aversions Crown

Mick Jeffery

Aversions Crown er et af tidens mest interessante bud på deathcore. Med mere end 15.000 kilometer imellem os fangede vi guitarist Mick Jeffery midt i hans ferie til en sludder om Xenocide, sci-fi, ren vokal og gutternes næste plade.

Jeres nyeste album, Xenocide, har været på gaden i snart et halvt år. Hvordan synes du, det er blevet modtaget – af fansene såvel som medierne?
Jeg er meget tilfreds! Vi har været på et par turnéer siden udgivelsen, og de koncerter var vores første chance for at se fansenes reaktion i live action. Det er fantastisk! Helt fra Xenocide-turnéernes første shows sang publikum med for fuld skrue, og de kendte samtlige sange fra albummet. Det virker bestemt, som om folk er glade for vores nye materiale. Vi har også fået gode anmeldelser fra kritikerne, så vi er ovenud lykkelige og tilfredse.

Når du tænker tilbage på hele processen omkring Xenocide, er der så noget, du gerne vil ændre?
Hmm. Nej, vi er ret glade for, hvordan albummet endte med at blive. Vi brugte rigtig lang tid på at kræse for de enkelte sange, og det gik rigtig godt i studiet. Der er selvfølgelig altid ting, vi kan ændre, og ting, vi kan forbedre på den næste plade. Vi er faktisk allerede begyndt at arbejde på vores næste album, og det bliver det stærkeste, vi nogensinde har leveret! Jeg glæder mig bare helt vildt til at færdiggøre det og indspille det. Det går godt for Aversions Crown, og vi er alle hysterisk glade!

Spændende! Synes du, det er svært at finde sin egen lyd og stil – specielt i et land som Australien, der har en vældig stærk ekstrem-metalscene?
Ja, bestemt. Her er så mange bands – og også mange store! Det gør det helt sikkert svært at finde sin egen musikalske identitet. Men jeg synes dog, at vi efterhånden har fundet vores lyd, og det stadfæster Xenocide også. Det er vores første skive med Mark [Poida] i front, og hans tilstedeværelse har bidraget med en masse godt. Han har tilføjet helt nye elementer, som vi ikke før – med vores tidligere vokalist – har haft mulighed for at prøve kræfter med. Han har givet os et nyt perspektiv og åbnet vores øjne for en masse fede elementer og teknikker.

Apropos teknikker… Én ting, der gør Xenocide til noget helt særligt, er det bundsolide guitararbejde. Kan du fortælle lidt om, hvordan I bar jer ad med at skabe så god en lyd?
Altså vi spiller på ottestrengede guitarer, og for at skabe den lyd, vi gerne vil have, er vi nødt til at bruge ekstra tykke strenge. Så kan vi stemme vores guitarer rigtig dybt. Men det betyder også, at det kan være svært at få nok klarhed i lyden. Vi har arbejdet sammen med bl.a. vores producer Mark Lewis fra USA. Han har hjulpet os med at finde ud af, hvordan hele setuppet skulle være. Vi havde helt sikkert en bestemt lyd, vi gik efter, og det lykkedes os at ramme den spot on! Vi brugte ’re-amping’-teknikken, så vi sendte bare vores rå lydoptagelser fra computeren til ham. Efterfølgende kørte han dem gennem en masse udstyr og forstærkere fra hans eget studie, og til sidst lød det bare fantastisk. Jeg tror, den måde at gøre det på er meget almindelig nu om dage. Det er fantastisk, hvad teknologien kan! Vi kan bare sidde herhjemme i Australien og spille løs, sende det til ham, og så klarer han ærterne – og vi slipper for at tage helt til Amerika!

Xenocide er et konceptalbum, og jeg ved, I helst ikke vil afsløre historiens detaljer. Hvad er hovedtemaerne og de overordnede story lines?
Altså… Mark låste sig inde i sit hjem, mens han skrev teksterne! Vi blev ikke indlemmet i små bidder og delhistorier undervejs, men fik hele historien, da den var færdig. Det er virkelig Mark, der er hjernen bag konceptet. Som du siger, har vi ikke fortalt noget præcist om, hvad det er, historien handler om. Det kan være mange ting. Vi kan bedst lide, at det er et åbent spørgsmål. Vi ved, at mange af vores fans skaber deres egne fortolkninger og konklusioner. Mange folk spørger ind til historien, når vi møder dem, og de præsenterer deres udlægning af konceptet. Alle de forskellige fortolkninger er virkelig noget, vi nyder at høre! At der ikke er en endegyldig konklusion tilføjer et eller andet mystisk. Det er spændende!

Et kendetegn for jeres tematiske univers er sci-fi. Hvorfor er det så fascinerende?
Jeg tror, det er fordi, der ingen regler er. Du kan gøre lige præcis, hvad du vil, og ingen kan sige, at det er forkert. Sci-fi åbner døren for alle mulige slags fortolkninger, og du bliver nødt til at bruge din fantasi. Det sjove er også, at selvom det hele – i princippet – er fiktion, kan det relateres til virkeligheden. Kreativiteten er i højsædet, og vi elsker at vride vores hjerner og se, hvad vi kan finde på. Vi er også alle sammen store fans af sci-fi-orienterede film, bøger, videospil og alt det der. Man kan finde på de skøreste historier og slippe af sted med det!

Du har allerede talt en smule om det: Mark er manden bag konceptet. Hvordan var albumprocessen for resten af bandet – hvad var din rolle fx?
Chris Cougan, den anden guitarist i bandet, er vores hovedsangskriver. Han skriver langt størstedelen af vores sange. Når han har noget materiale klar, sender han det til os, og vi giver vores besyv med, tilføjer lidt hist og her osv. Han skaber så at sige fundamentet for det hele, og så pynter vi med riff-idéer og andet godt. Min rolle er altså mest at være kritiker; jeg splitter sangene ad og analyserer dem bid for bid. Så sikrer vi, at alt er totalt gennemarbejdet!

I holder fast i den hårde tilgang til musikken, og Mark leverer endda en imponerende black metal-inspireret vokal på Xenocide. Hvad synes du om, at bands går i den helt anden retning og eksperimenterer med en ren vokal – noget, som Suicide Silence og sågar Lamb of God og Whitechapel har leget med?
Jeg er sgu helt nede med bands, der prøver noget nyt. Men jeg må også sige, at for vores vedkommende… Det er ikke noget for os. Vi ønsker ikke at blive blødere eller mere melodisk. Vi er et dødsmetalband! Jeg kan helt sikkert forstå, hvorfor nogle bands går den vej – især hvis bandet har eksisteret i en evighed. Mennesker og bands ændrer sig over tid, og det udtryk, man ønskede, da man var ung, er måske ikke det, man ønsker i dag. Der er også et kommercielt perspektiv i det, tror jeg. Se bare Bring Me The Horizon. De startede i dødsmetal-sfæren, men er praktisk talt et popband i dag! Alle vil gerne have succes og få flere fans. For mig er det en balancegang, hvor man skal være tro mod sig selv, men også være åben for andre input.

Bestemt. Du nævnte selv, at I er i fuld sving med at skrive materiale til den kommende plade. Kan du fortælle lidt om det?
Vi skriver faktisk hele tiden! Allerede mens Xenocide blev indspillet og mikset, var vi i gang med at skrive endnu flere riffs og sange. Det kører bare for Chris. Lige nu har vi en pæn mængde næsten færdige sange, og vi har en del materiale, som vi stadig arbejder mere indgående med. Vi er også så småt i gang med at vurdere, hvilke tracks der har størst potentiale og dermed kan komme med på selve albummet. Det tegner rigtig godt! Vi ved ikke, hvornår vi skal i studiet, men vi glæder os.

Jeres europaturné starter snart. Synes du, der er forskel på at spille hjemme i Australien og her i Europa?
Absolut. Vi har efterhånden været på turné rigtig mange steder, og vi ser nærmest Europa som vores andet hjem. Det er et af de steder, vi har besøgt flittigt, og vi er begyndt at kunne genkende ting og har fået en masse europæiske venner. Jeg synes også, vi har gjort et stort stykke arbejde for at etablere os i Europa, og jeg kan se, at vores fanbase vokser. De europæiske fans er så passionerede og går all in til koncerterne. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest musikken, men jeg tror også, det virker lidt eksotisk, at vi kommer hele vejen fra Australien. Vi er bare mega glade for jer derovre! Hmm, jeg tror faktisk, at vi kun har spillet én gang i Danmark dog. Det var i København, og vi havde det skide skægt. Vi havde også en fridag, hvor vi kunne se byen.

Kom snart igen! Sidste spørgsmål: Hvad er planen for resten af 2017?
Altså vores europaturné starter i slutningen af juli og fortsætter indtil sidst i august. Vi glæder os, og der er både festivalshows, headliners og nogle supportjobs. Vi er stadig ved at planlægge vores efterårsturné, men alt tyder på, at vi tager til USA. Det er også planen, at vi snart vender snuden mod Europa endnu en gang! Måske bliver det først i starten af næste år. Der er nok at se til!