Ifølge promomaterialet tager Zombi med Spirit Animal psykedelisk rock til et nyt plan ved at inkorporere guitar i deres musik ellers synth- og trommebaserede musik.

Det er ganske rigtigt at der bliver arbejdet på et niveau, man ikke er vant til at se, men spørgsmålet er hvor god en ting det er. Skivens første numre lægger ud med noget, der minder en kende om Pink Floyd's Dark Side of the Moon. Efterhånden går det dog stærkt ned ad bakke, og det sidste af albummets fem skæringer er intet mindre end en pine at høre på.

Hvad der efter promomatieralets udsagn beskrives som "et psykedelisk polyrytmisk og legende spil mellem mennesker og maskiner" lyder mest af alt som en infam støj i undertegnedes ører. Albummet er udelukkende instrumentalt, og består af konstante gentagelser af enkle musikalske figurer.

Det er muligt at jeg bare ikke forstår det høje kunstneriske niveau på dette album, men det tangerer noget af det værste jeg er blevet sat til at anmelde i lang, lang tid.