De danske folkemetallere i Svartsot vender tilbage med deres 3. album, og denne gang tager de os med tilbage til 1300-tallet og fortæller om et pestramt Danmark hvor sorg, død og sygdom hærger.

Vanen tro integreres folkemusikken og metallen på fornem vis, og både guitarer og folkeinstrumenter for lov at spille de folkemusikinspirerede melodier, der ligger oveni den metalliske guitar-bas-trommer-konfiguration, og det hele går op i en højere enhed.

Generelt er musikken på dette album holdt mørkere og tungere, end meget folkemetal normalt er, men det passer jo fint til det lyriske tema. Problemet er dog, at luften lidt går af ballonen mod slutningen, da stort set alle numre bygger på samme drive.

Vokalen er ekstremt brutal, men det er lidt en skam, synes jeg, da det kunne have været fedt, hvis man faktisk kunne forstå, hvad der blev sunget. Jeg ved, det lyder lidt som et farmor-argument, men sagen er den, at, når nu, de synger på dansk, så kunne det være fedt hvis man rent faktisk kunne høre sproget. Hvis der var mere af den rene sang, der høres i 'Spigrene' - hvor man kan høre, hvad der bliver synget og leve sig ind i den dyster lyrik - så tror jeg, at lytteoplevelsen ville blive meget mere beriget.

I det store hele er der tale om en solid professionel omgang folkemetal, der viser, at Svartsot kan deres kram.