Strapping Young Lad - The New Black

The New Black

/ EMI · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Industrial metal
Spilletid:42:38
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8,5/10 baseret på 2 stemmer.

Rumdrengen, aben og dragen, kært barn har mange navne. Devin Townsend er atter tilbage i form af sit futuristiske freakshow band Strapping Young Lad. Tryllekunstneren er på ny på eventyr i rummet, ter sig på ny som en infernalsk abe og spyr på ny musikalske godterier ud til sit trofaste publikum. Rent auditivt bevæger man sig stadig i den typiske SYL'istike jargon. Den mekaniske tunghed, de buldrende trommer, den infernalske sang samt de tragiske-humoristiske tekster er stadig en fast bestanddel af SYL's univers. Dog kan man måske sige at "The New Black" virker mindre kaotisk end som forgængeren "Alien" og også mere melo. Dette skyldes nok at den musikalske abe som vi kender den fra The Devin Towsend Band er blevet spillet videre og dermed inkarneret i hjertet af Strapping Young Lad. Ihvertfald kan man sige at Devin Townsend stadig indsluser nye musikalske aspekter til sit industrielle/melodiske death metal projekt, i form af bla. jazz, funk, rock, dance/techno musik og stadig gør det i stor stil i mangfoldighedens musikalske navn.