Der skal to til en … drøm

Sleeping Pulse er et musikalsk samarbejde mellem den britiske sanger Mick Moss (Antimatter) og den portugisiske guitarist og komponist Luís Fazendeiro (Painted Black). Deres musikalske virke er ret stringent opdelt, hvor Moss udelukkende fokuserer på tekster og vokallinjer, mens musikken komponeres af Fazendeiro. De to gik første gang sammen i 2013 og befinder sig genremæssigt inden for progressiv rock. Diskografien består udelukkende af én tidligere udgivelse, Under the Same Sky fra 2014, som også udkom via Prophecy Productions. Dreams & Limitations kommer altså efter mere end et årtis pause fra samarbejdet, hvor både Moss og Fazendeiro har udgivet i deres respektive bands. Hvilke drømme kommer de med – og hvad er deres begrænsninger?

Flydende drømmebilleder

Titelnummeret på albummet kommer som det første og overrasker ved blot at være en kort indledning til skivens første reelle skæring. Hvorfor musikere vælger at lave intro som selvstændigt nummer, her endda titelnummeret, synes til tider uforståeligt. Selvfølgelig er det muligt at tolke det som en tematisk ouverture, men mest af alt virker det bare overflødigt. Det leder dog direkte ind til ”Rise”, Dreams & Limitations’ første og også mest catchy ørehænger.
Mick Moss står centralt igennem hele udgivelsen. Måske specielt på ”Illuminate” med en følt og fremragende vibrato, som placerer ham et sted mellem en moden Eddie Vedder og på de patosfyldte og eksplosive punkter som hedengangne Chris Cornell. Med sin blottede og blødende baryton med spændvidde i høje toner er Moss intet mindre end en fremragende sanger. Dette står imod, men ikke i modsætning til Fazendeiros kælne sangskrivning, hvor de melodiøse klangflader såvel understøtter som udbygger nummerets følsomme sfære.
På ”Two Wreaths” føles musikken som rolig vejrtrækning, atmosfærisk stemning, hvor bandets eget navn virker særdeles nærliggende. Stemningen flyder fremad, som jeg forestiller mig, en amerikaner-øse, en bred og lang flyder med blød afdæmpning, vil føles over en lige vej med ensartede små bump mellem vejstykkerne, markeret af lilletrommen. Denne stemning er udpræget for hele skiven og understreges på flere numre af tværfløjte eller anden akustisk fløjte, som supplerer musikken med mådeholden melankoli.
Lydbilledet hos Sleeping Pulse bevæger sig på en bund af atmosfærisk rock med akustiske passager, elektroniske elementer og strygearrangementer – beslægtet med eksempelvis senere Anathema og Moss' eget Antimatter.
To steder stikker det en smule ud. ”The Constraint” markerer et kort stilskifte til mere støj- og rytmefyldt shoegaze, der leder mine tanker i retning af Slowdive. Et kærkomment afbræk fra det langsommere tempo, der ellers fylder udgivelsen. Og så fremstår ”Extrasolar” som skivens eneste rigtig progressive nummer. Det er fantasifuldt komponeret med Moss’ stemme mod Fazendeiros melodiøse univers, der, hver gang jeg tænker, jeg har regnet det ud, alligevel overrasker med en toneændring eller et lille rytmisk, arytmisk break. Et glimrende nummer på ni minutter, der, selvom det er albummets mest afsøgende, dog bærer samme karakteristik som resten af numrene. Det er poleret, blødt og blidt. Det er ikke noget at skære sig på, ikke noget, der kræver ens opmærksomhed – og det er både styrken og svagheden. For sang- og melodiskrivningen er egentlig stærk – melodiøs og gennemført. Den bare flyder og bliver derfor samtidig grænsende til det forglemmelige, som så passerer umærkbart forbi. Som en amerikaner, der bare forsvinder forbi ud i intetheden.

Drømmenes begrænsning

På mange måder er Dreams & Limitations en meget velvalgt titel, hvis den læses ganske ordret. Numrene på albummet flyder afsted, væver sig ind i hinanden og giver en atmosfærisk, melankolsk og sårbar lytteoplevelse. Som drømme virker numrene nærværende i øjeblikket, men kan også let glemmes efterfølgende. Og det er drømmenes begrænsning. Vi taler ikke mareridt, der hjemsøger, eller lignende, og på samme måde er der ikke ret meget, der gør, at musikken i sin helhed bliver uforglemmelig. Der mangler kant. Dreams & Limitations er en fin skive, men heller ikke mere end det.