Alt godt kommer til den der venter

Sidst vi her på Heavymetal.dk anmeldte Saturnus https://heavymetal.dk/anmeldelse/saturnus-saturn-ascension, fik de en meget flot 10 ud af 10 karakter for deres album Saturn in Ascension, og vores anmelder bad til, at der ikke skulle gå endnu seks år, før vi fik en ny udgivelse.
Der skulle gå hele 11 år, og den har i den grad været ventet med spænding. Nu er spørgsmålet så blot, om de har leveret endnu et pletskud

Don´t fix it if it ain´t broken

Sæt dig i en god stol, smæk benene op, tag et tæppe på, tænd for musikken, og luk øjnene. Saturnus lukker dig herefter ind i et univers, hvor du som en hvirvelvind bliver bjergtaget af både musikken og det lyriske univers, der henholdsvis bliver growlet, reciteret og sunget igennem. Musikken lægger et velkomponeret tæppe under lyrikken, som fortæller om sorg, tab og død. Det mørke, dybe og melankolske har altid været og er stadig et varemærke for Saturnus, og hvorfor ændre det, når det virker?

The Storm Within er ubestridt en bundsolid udgivelse, men også en udgivelse, hvor der ikke er tilført noget nævneværdigt nyt rent kompositionsmæssigt. Undertegnede mangler lige en anelse mere schwung og evt. et par overraskelsesmomenter, men er man konservativ lytter, vil man klappe i de små hænder af glæde.

”The Storm Within”, som både er titlen på udgivelsen og på første skæring, er en åbner på hele 11 minutter og 25 sekunder. Denne åbner begynder med lyden af regn, dernæst guitarspil, og stille og roligt bygges den op med flere og flere instrumenter for til sidst, efter tre minutter, at kulminere med Thomas Jensens dybe growl, der går direkte under huden på lytteren. Til trods for at der er gået så mange år, siden Saturnus sidst lod høre fra sig, er Thomas Jensens dødsvokal stadig lige så potent, som den altid har været med de huleagtige toner. Saturnus er tung musik, men samtidig får de det til at glide let ned, fordi det er så velorkestreret og velkomponeret. Det hårde og brutale versus det følsomme og skrøbelige på denne plade er smukt balanceret. De to nye guitarister i bandet, Julio Fernandez og Indee Rehal-Sagoo, gør underværker for helhedsoplevelsen. De spiller meget sikkert og professionelt og falder på fornemmeste vis lige ind i Saturnus’ 30 år gamle univers. De er vanvittig dygtige til at mestre deres instrumenter, og vi får løbende smagsprøver på både storladne guitarsoli og shredding.

En ting, som går igen fra sidste udgivelse, er, at Flemming Rasmussen har siddet bag knapperne og er arkitekten på denne fyldige produktion. Flemming Rasmussen behøver vist ingen yderligere præsentation.

Hvis vi igen retter fokus på numrene på The Storm Within, kan et nummer som ”Even Tide” fremhæves. Det åbner med et smukt stykke på klaver, som går over i sang. På dette nummer finder vi et miks af lange instrumentale passager og sang og tale, som får det til at fremstå smukt, melankolsk og dybsindigt i én stor symbiose. Det samme gør sig gældende for albummets lukker, ”Truth”, hvor der lægges ud med klaver, som bliver akkompagneret af akustisk guitarspil. Senere opbygges nummeret endnu mere ved hjælp af tale, growl, guitarsoli, trommer og strygere, som igen smelter sammen i en helstøbt masse. Hvor vi ved hjælp af regn blev indlemmet i Saturnus’ univers, bliver vi nu via akustisk guitar ”spillet ud”. Det er meget smukt og sigende og sætter et fint punktum for denne udgivelse.

Saturnus er sublime til at være varierende i deres musiske virkemidler. Nogle sange er med lange introer, imens andre er mere direkte og med fuld skrue fra første tone. Der er mange temposkift igennem hele pladen. Eksempler på dette er i sangen ”The Calling”, hvor fodpedalen er jokket helt i bund, og bandet kører med 180 km/t fra første tone, ca. halvvejs går musikken næsten i stå. Kun en svag lyd indikerer, at det ikke er ovre, for dernæst at optrappes i tempo igen.

Gentager de succesen?

Det korte svar er ja!
Saturnus har endnu en gang lavet en musikalsk genistreg med The Storm Within. Saturnus formår at formidle og reflektere over tunge emner som vrede, tab, melankoli og smerte i dynamiske doser.
Det er tunge emner og lange sange, men det bliver på intet tidspunkt hverken kedeligt eller ensformigt.
Er det hørt før? Absolut, men det er klassisk Saturnus-lyd, så det behøver ikke ændres ”bare fordi”. Det hårde og brutale versus det følsomme og skrøbelige er perfekt balanceret på The Storm Within.