P:O:B - Crossing Over

Crossing Over

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog rock, Hard rock
Spilletid:54:34
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

P:O:B (en forkortelse for Passengers of Blue) kommer fra Haugesund i Norge og har selv produceret og udgivet "Crossing Over", der er deres debutalbum. Musikken er kun moderat tung, forholdsvis lettilgængelig rock tilsat inspirationer fra både pop og progressiv metal. Det er dog mere en traditionel rockplade, end det er en progrockplade. Med undtagelse af instrumentalnummeret "The Line", der lyder som en hilsen til Toto i deres ekvilibristiske hjørne, er musikken meget sangorienteret og ikke overvældende kompleks.

Åbningsnummeret "Father & Son" peger i retning af Toto’s "Turn Back"-album, mens "Promises" lyder som et Europe-nummer. "The Garden" har keyboardideer, der peger i retning af ældre Dream Theater og en melodi, der lyder lidt hen ad Genesis i Phil Collins-perioden, mens "When the Rain Falls" og "Crossing Over" på hver deres måde har en stemning, der kan minde lidt om Queensrÿche. "World of Things", der har en svag smag af Enchant, indleder en række af numre, hvor alle de ovennævnte stilarter er blandet ind i hinanden, og hvor der leges mere med melodistrukturerne. "The Other Side" er et tungere, mere råt nummer, men dog stadig på kanten af, hvad der hører ind under metalbegrebet. "How Much More Than a Dream" er en småkedelig ballade, mens "The Altar of Love" faktisk er et ganske fedt nummer, der er blandt de mest progressive øjeblikke på albummet – her er der en smule lighed med Tiles, men blandet med de førnævnte referencer. "Why" indeholder en smule Tool-inspiration i starten, men glider dog hurtig over i mere poppet heavyrock. Den afsluttende "Out of the Rain" er P:O:B’s forsøg på et mere episk nummer (ca. 8½ minut bliver det til), men nummerets langsomme, powerballadeopbygning tilsat enkelte mere rockede passager med noget, der minder om lir, får mig ikke rigtig op at køre – det er som at høre et vagt aftryk af et nummer med Dream Theater i midtempo-hjørnet (tænk "Finally Free" eller lignende).

P:O:B spiller fint og "Crossing Over" er udmærket produceret med mange små fine detaljer (strygere, rimeligt gode korharmonier mm.), men især den lidt amatøragtige vokal med til tider usikker intonation og dårlig engelsk udtale trækker ned. Jeg er dog stadig glad for, at der findes bands som P:O:B, der spiller denne type poppet rockmusik, hvor teknisk flair ikke er et fy-ord. Tjek albummet ud, hvis du har brug for et let melankolsk, halvprogressivt alternativ til dine mainstream-poprockskiver.