Var det overhovedet en god lur, hvis ikke den varede 15 år?

NVLVS (udtales 'Nulus' i bedste Behemoth-stil) er nok ikke det mest kendte band herhjemme. Det lader også til, at bandet har haft en lettere tumultarisk og forvirrende barndom. Alt dette er dog ligegyldigt nu, for kultist-kvartetten er, langt om længe, klar med deres første album siden 2011. Mange havde nok troet, at bandet var gået i opløsning og dermed  i graven. Men for et band, der hylder Lovecraft, så er det jo ganske passende, thi de jo blot beviser, at ’that is not dead, which can eternal lie, and with strange aeons even death may die'.

Er I sikre på, at I er danske?

Selvom bandet kan trække sine sorte slimede tentakel-lignende rødder til både Skive og Aarhus, så er den musik, vi bliver præsenteret for på Soundless Echoes, utroligt u-jysk, ja, faktisk decideret u-dansk. Bandets lydbillede er betydeligt tættere på noget, man ville forvente af et finsk, italiensk eller fransk band. Soundless Echoes byder ganske vist kun på en lille halv times musik, men der sker alligevel helt utroligt meget på albummet.

Stilistisk er vi ude i noget melodisk blackened-death metal, med streg under melodisk. Dette skyldes især det eminente guitararbejde som leveres af d’herrer Christian 'Sofa' Søegaard og Kristian Lund. Det er netop de mange smukke, legesyge og benhårde guitarpassager og soli, der er med til at give albummet et præg af bands fra lande, der alle ligger et godt stykke væk fra Dannevang. Jeg kommer til at tænke på alt lige fra Fleshgod Apocalypse til Mors Principum Est, Children of Bodom og sågar bands som Malebeste og Passéisme. Tag blot introen til ”Dance Grotesque”, og fortæl mig, at det ikke lyder som noget, et finsk band har kogt sammen i en sauna?

Der er virkelig ikke mange bands herhjemme, der lyder som NVLVS – hvilket er fedt for dem, men en skam for den danske metalscene helt generelt, for Soundless Echoes er en drønfed plade. Der er ikke ét dårligt nummer på albummet, hvilket alligevel er imponerende nok, dels fordi der er otte numre, og dels fordi bandet reelt set ikke har udgivet noget som helst i 15 år.

Der er dog desværre, trods den overordnede musikalske kvalitet, ting, der ikke fungerer specielt godt på Soundless Echoes. Her tænker jeg især på Tonni 'Jesus' Frydendals growl-vokal. Den fejler som sådan ikke noget … når han altså bruger den til at synge med. Desværre bliver den også brugt som en fortællerstemme, og det fungerer absolut ikke. Det fremstår desværre decideret komisk, som om Cookie Monster forsøger at fortælle gyserhistorier. Det er heldigvis ikke noget, der er meget af på albummet, men det ændrer ikke på det faktum, at det simpelthen ikke fungerer. Heldigvis fungerer alt andet. Iä! Iä!

Mere mod, mindre formel!

Jeg håber inderligt, at NVLVS bliver hængende, og at der ikke går tæt på to årtier igen, før vi hører fra dem. Vi har brug for bands som dem i Danmark, vi har brug for bands, der tør gøre noget andet end at følge formler, trends og zeitgeist. På Soundless Echoes har de skabt en skive, som er utrolig smuk, men også dyster og komplet vanvittig – ja, så bliver det vel ikke meget mere i Lovecrafts ånd, vel? Så mindre formularisk skabelonsskåret pjat, og mere vanvid og mere mod – tak!