Mnemic - Mechanical Spin Phenomena

Mechanical Spin Phenomena

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Industrial metal, Metalcore
Spilletid:54:21
Antal numre:9

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 7,3/10 baseret på 4 stemmer.

Det ser nu ud til at udlandet endelig har fået ørerne op og fået øje på den danske metalscene.

Efter Raunchy er Aalborg-drengene Mnemic kommet på det renommerede tyske label Nuclear Blast. At bandet har landet en så fed kontrakt til debuten kan jeg nu også godt forstå, dette er den bedste moderne metal plade der nogensinde er kommet ud af Danmark. Musikken rammer lige i plet mellem Fear Factory, Devin Townsend og nyere In Flames, til tider kan jeg endda høre lidt Rob Zombie på vokalen. Lyden er også et mesterværk i sig selv, med en mesterlig produktion fra Tue Madsen på hans Antfarm. Alt er klokkerent og stadig beholder lyden en vis beskidthed der bare skriger efter headbanging. Eneste kritikpunkt fra min side er at nogle af numrene har det med at være lige en tak for lange, så havde man holdt numrene på en 4-5 minutter havde pladen været til et ti tal. Alt hvad man nu kan håbe på er at Nuclear Blast sørger for at få Mnemic frem i de internationale medier, så resten af verden kan se hvordan moderne metal skal skæres. For med denne plade viser bandet at Nu Metal godt kan være groovende og med på noderne uden at man behøver at rappe som en and og gå i storebrors alt for store cowboy bukser.

Tracklist

  1. Liquid
  2. Blood Stained
  3. Ghost
  4. DB'XX'D
  5. Tattoos
  6. The Naked and the Dead
  7. Closed Eyes
  8. Mechanical Spin Phenomenon
  9. Zero Gravity

Kommentarer (8)

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Smag og behag er heldigvis

Smag og behag er heldigvis forskellige, personligt synes jeg at de har fed tung lyd, og det er da fedt hvis der endelig kom et Band fra Danmark med lidt succes.
Men så holder min enighed også op, jeg synes det er en rigtig lorte plade, den er da hæftig, men det er intet der bliver hængende mere end 5 sek, for mig er det bare larm, og alle numre lyder ens.

Keitel gav Mnemic - Mechanical Spin Phenomena 2/10.

MGS

MGS

Indlæg: 180

Jeg synes den holder 100...

Jeg synes den holder 100...

chokehold

chokehold

Indlæg: 51

Synes nu også at pladen

Synes nu også at pladen holder rimelig godt.. Om den så er til et 9 tal er vel smag og behag, men sådan er det jo med alt musik. Har så kun lige hørt de første 5-6 numre. Synes dog at sangene nogen gange kunne blive for ensformige, ved så bare ikke om det er mig som der har hørt forkert :)

Bjorn

Bjorn

Tidligere anmelder

Indlæg: 214

Grunden til den høje karakter

Grunden til den høje karakter er at jeg synes pladen er yderst gennemført og sangene bare holder selvom de er lidt for lange. Normalt kan jeg ikke døje Nu Metal eller Fear Factory, men bandet har virkelig lavet et super debut album.

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Ja, det er jo absoult heller

Ja, det er jo absoult heller ikke min stil, jeg har nu hørt den en del gange og for mig lyder det hele virkelig total ens, det samme tunge riff går igen, de samme sang melodier. Men jeg kan da anbefale folk at give den en lytter, de skal da have en chance.

Keitel gav Mnemic - Mechanical Spin Phenomena 2/10.

Purpur0075

Indlæg: 109

Jeg har kun hørt et par Mp3

Jeg har kun hørt et par Mp3'er med dem rundt omkring på nettet, og af dét jeg har hørt indtil videre kan jeg sige: FED MUSIK!! Ja, jeg kan sgu godt li' dem!

Headbanger

Indlæg: 10

Jeg synes at den er MEGA FED!

Jeg synes at den er MEGA FED!!! Skiven har de skæveste rytmer jeg nogensinde har hørt!!! Så er det så bare op til en selv om man synes det er fedt, men jeg synes virkelig at den holder 100% og ikke nok med at det er den fedeste plade fra et dansk band i nyere tid, så er de sgu også fra Ålborg!!! Nå... Det var min mening.

Purpur0075

Indlæg: 109

Lille opdatering.

Lille opdatering.

En fed plade, men så holder den heller ikke meget længere. De holder stilen, men det bliver sgu lidt for ensformigt i længden.

I min bog kunne den kæmpe sig op til et 8-tal hvis jeg var i godt humør.