Khali - Khali

Khali

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Spilletid:50:40
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Så vidt jeg kan forstå er denne udgivelse med det italienske progband en re-release af deres album fra 1999, og siden da er der ikke kommet nyt fra dem, så hvorfor denne udgivelse? Hvis de havde lavet et nyt album så kunne man da måske forstå det. Khali's rødder ligger i Time Machine, som nok er et begreb for de fleste prog tilhængere. Khali spiller en form for miks imellem Fates Warning og Europe, dog kan de selvfølgelig ikke måle sig med nogen af dem. Det hele er flot spillet og sunget, men ikke noget man falder i svimer over, ikke noget man ikke har hørt før. Det hele er for standard. Og hvis man skal frem med sin progressive musik i dag skal man altså kunne vise lidt mere. Så dengang i 1999 havde udgivelsen helt klart sin berettigelse, de skulle hellere have vist hvad de kan nu om stunder og udgivet et nyt album. Alligevel vil jeg give albummet 60 %, da CD'en absolut ikke er ringe.

Kommentarer (2)

Mads Jeppsen

Anmelder

Indlæg: 49

Jo... Keitel...

Jo... Keitel...
Grunden til denne genudgivelse er at Khali kommer med et nyt album her i 2005, og det er det album jeg allermest sidder hergjemme og bider negle i længsel efter.
Desuden er de fleste Time Machine albums/EP's også blevet genudgivet (Khali er jo et sideprojekt fra Lorenzo Deho, manden bag Time Machine), hvilket jeg også ser som en sammenhæng mellem denne genudgivelse.

Derudover er jeg yderst uenig i din karakter, jeg siger den går klokkeklart ind hvis man først er vant til lyden (især hvis du er større fan af Time Machine), og det er jeg. Giv den et par ekstra lyt, og så burde den blive en success. Gjorde for mig, og det er et af mine absolutte yndlingsalbums...

Mads

Mads Jeppsen

Anmelder

Indlæg: 49

Oh... Og eftersom Khali også

Oh... Og eftersom Khali også har skiftet pladeselskab fra Scarlet til Limb kan det vel også ha noget at gøre med det. Desuden var den rigtige kopi ret svær at få fat på... så... der kunne være mange grunde til en genudgivelse, og det er som regel de samme.