Jayce Landberg - Good Sleepless Night

Good Sleepless Night

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Hard rock
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Den svenske guitarist Erik Jayce Landberg leverer her sit andet album, der består af en omgang lige ud af landevejen halv-heavy rock / hår-metal i samme genre som gammel Guns'n'Roses, Mötley Crüe, Skid Row osv., med en klar vægt på enkle, rå riffs og poppet-bluesede omkvæd. Skønt Landberg markedsføres som en ny Yngwie Malmsteen, er "Good Sleepless Night" ikke præget af det vilde sololir, og det er på den måde lidt svært at bedømme hans kunnen. (Hans lange solo i det instrumentale "Abduction" er dog ikke videre imponerende i sammenligning med andre esser i genren.) Men ensemblet, han har samlet omkring sig, er tight sammenspillet og leverer varen for dem, der savner deres gamle heavyrock-skiver fra 80'erne.

Sangertjansen deles mellem Göran Edman, der synger på de fleste af numrene, og Mark Boals, begge med en fortid i Yngwie Malmsteens band. Bassen håndteres habilt af en fyr ved navn Christian Petterson undtagen på "The Devil's Wine", det lidt Scorpions-agtige “Invasion" og “Abduction", hvor John Leven fra Europe gæster foretagendet. Trommerne tager Jens Bock fra doom metal-bandet Count Raven sig af. Landberg selv har foruden guitarerne lagt lidt klaver ind på “The Thorns", der kompositorisk lyder lidt som en mellemting mellem en Queen-ballade og en lignende Malmsteen-eskapade, mens vokalen minder mig mere om Chicago. (I øvrigt fatter jeg intet af guitarsoloen i dette nummer - den lyder i den grad copy-pastet fra et andet nummer i en anden toneart.)

Selv om håndværket generelt er i orden, gør den kiksede guitarsolo i “The Thorns" og en generel mangel på virkelig fede hooks, at Landbergs nye udspil ikke helt kan måle sig med biker-rockens hovedværker. Er man i kitsch-underskud, bør man efter min mening se, om ikke Wingers seneste album "Karma" kan dække behovet, før man går på jagt efter Jayce og co.