DETEKTOREN
In Grief - Deserted Soul

Deserted Soul

· Udkom

Type:Album
Genre:Progressive Death Metal
Spilletid:47:18
Antal numre:7

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

In Grief er et nyt band der er dukket op ud af ingenting. Deserted Soul er ikke alene deres første album, det er deres første udspil nogensinde. Ikke en demo eller ep har de udgivet før nu. Faktisk blev de først dannet i 2008. In Grief spiller en blanding af dødsmetal og symfonisk black metal. Ja, Euronymous ville nok vende sig i sin grav hvis han hørte mig kalde In Grief for black metal. Det er alt for poleret og velproduceret til at kunne falde i hans smag. Men nu er det jo ikke (længere) Euronymous der bestemmer, hvad der er black metal. Og hvis Cradle Of Filth kan kaldes black, så kan In Grief også. Deserted Soul er kun 6 numre og en intro langt, men de får alligevel spillet i 55 minutter. Vokalen er grov, men der er også ren sang på de fleste numre. Der er indslag af progressiv metal, der fører tankerne hen på Opeth, uden nogen yderligere sammenligning dog. En bedre sammenligning ville være Scar Symmetry, men In Grief er mørkere og har ikke det episke i sin musik som Scar Symmetry har. Måske er Katatonia et bedre bud, men heller ikke her er sammenligningen lige til højrebenet. In Grief er brutal det ene øjeblik, følsom det næste og til tider indgyder det en følelese af desperation og længsel. Lyt bare til titelnummeret "Deserted Soul". Det er en mere end godkendt debut, som drengene fra Nordnorge har lavet, og det skal blive spændende at følge dem, for at se hvad de kan drive det til.

Tilføj kommentar