Grand Magnus er et svensk Heavy Metal band, der består af tre personer. De dannede bandet i 1996, og har siden udgivet fem albums, hvor det seneste hedder Hammer of the North. Deres nyeste album hedder The Hunt, og det er en lidt mærkelig oplevelse.

Starten er meget god. Den består af en ganske fin guitar, og en masse trommen på hi-hatten. Det er også det sted man hører bassen bedst. Så begynder forsangeren at synge. Det er en dyb, meget normal stemme, som lyder bedre i nogle sammenhænge end andre. Der er ikke rigtig noget unikt over den. Det er der heller ikke over bassen, som mest af alt bare spiller en tone en masse gange. Trommerne er heller ikke særlig specielle. Det lyder mere som et halvdrukken jam, hvor han spiller hvad han lærte i musikskolen, med et twist af dobbeltpedaler til stortrommen. Albummet bliver hurtigt meget kedeligt. Det hele er meget ens indtil "Son of the Last Breath", hvor det også ændrer sig meget. Lyden bliver renere, der kommer violin på, og det virker generelt som om at der bliver tænkt mere over musikken. "Son of the Last Breath" er også albummets første stille nummer. Det er ret fedt, da det ligger ret langt inde. Det er også et af de bedste numre på albummet, så hvis man holder ud, belønnes man. Sangene efter er der mere tryk på, og de er mere forskellige.

På trods af alt det negative man kan sige om musikken, sidder man stadig og nynner dem bagefter. The Hunt minder om hardcore Nickelback (jeg prøver ikke på at støde nogen her), så hvis du ikke hader dem, så er Grand Magnus helt bestemt et lyt værd.

The Hunt viser hvordan størstedelen af albummet er.