Fall From Grace - Gracious

Gracious

Udkom

Type:Demo
Genrer:Hard rock, Rock
Spilletid:18:35
Antal numre:36

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Danske demoer er altid spændende, da det jo kan være fra bands der senere hen går hen og scorer anerkendelse og pladekontrakt. Og efter cover og produktion at dømme, virker Fall From Grace utroligt ambitiøse. Produktionen er utrolig flot, og det er endda ikke engang Tue Madsen som har ladet sine hænder fortrylle denne demo.

Talenterne er der sgu egentlig heller ikke noget galt med, de håndterer deres instrumenter flot og professionelt, og både hvad musik og vokal angår så minder disse fire unge danskere, når der ikke spilles metal, meget om det fantastiske grungeband Pearl Jam. Og havde Fall From Grace valgt at spille rendyrket grunge, så havde vejen til en fremtidig pladekontrakt nok også været kortere end den umiddelbart ser ud nu. Der er lidt for megen vekslen mellem blød grunge og middelmådig nu-metal på "Gracious" og det irriterer mig en del, for de spiller som sagt ret fedt. At gå på tværs af genrer betyder jo ikke at det er dårligt, men her bliver det altså en irritationsfaktor for en metal-fan som mig, da der groft sagt mangler et gennemgående fundament.

Et stort plus for teknisk kunnen og produktion, men desværre også et minus for ikke blande stilarterne for meget så man som lytter sidder og længtes efter de rigtig fede stykker, som er til stede, men for sjældent.