Chaosbreed - Brutal

Brutal

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:40:25
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Efter de svenske Bloodbath og Ribspreader er det nu Finlands tur til at få deres eget "Tribute-To-Swedish-Death-Metal" band, ligesom de to andre er forbillederne igen de gode gamle Stockholm bands som Entombed, Dismember, Unleashed og Grave, der bliver udsat for kopiering. Bandet består også selv af legendariske navne som Taneli Jarva, der sang på de tre første Sentenced skiver og de to Amorphis axemen Esa Holopainen og Oppu Laine, som sammen med Gandalf trommebasker Nalle Österman og Marko Tarvonen som til daglig river strenge i Moonsorrow. Forbundet af deres fælles kærlighed for den svenske stads brutale sønner, har de her kreeret en fin old school dødsskive der nok skulle få en gammel svenska fan til at knibe en tåre eller to. Men som sagt er det hele rent rip off, alt lige fra sange til titler og produktion har man hørt før. Men jeg synes nu at bandet gør en fin indsats. Desuden har man fået en smule hjælp fra to kyndige i skikkelse af Uffe Cederlund og Jörgen Sandström, som ikke behøver at skulle introduceres nærmere. Materialet spænder over de mere Dismember og Unleashed agtige fremad rettede Deaththrahsere som "Casket Ride" og "Moralized", mens Entombed som man størstedels kopierer, får deres hyldest i sange som "Wretched Life" og "Faces Of Death". Desuden har der sneget sig et par mere Doom inspirerede numre ind, som den bong fløjtende "Demon Skunk" og sidste nummer på skiven, "An Evil Eye". Til denne skive kan man kun sige: "Old School som fan".