Abiotic - Symbiosis

Symbiosis

· Udkom

Type:Album
Genrer:Deathcore, Death metal
Spilletid:43.07
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Sydstatsbandet Abiotic byder på deres første skive Symbiosis på en gang teknisk dødsmetal, med masser af growl og skrig. Selvom bandet kun har eksisteret i to år, er der et teknisk højt niveau på Symbiosis . Albummet har et vist scien fiction skær over sig, hvilket kommer til udtryk ved brug af forskellige effekter som fx en computerstemme. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Alien-filmene, for det er lidt den klamme fornemmelse jeg får, hvis jeg lukker øjnene og blot lader fantasien vandre af sted til Abiotics musik. Vokalen veksler mellem brutal growl ala Dying Fetus, og så en mere hardcore, skrigende vokal. De to vokaler giver skiven et ret så brutalt touch. Samtidig kører guitarerne derudaf i klassiske 90’er dødsriffs, og der er godt gang i dobbeltpedalen hele vejen igennem. Det der til tider er problemet for Abiotic er, at brutaliteten i både vokal og instrumenter spænder ben for hinanden. Derfor er musikken flere steder rodet, og lyder som ren larm, da det er svært at skelne de enkelte instrumenter fra hinanden. Til gengæld er der stor teknisk snilde de steder, hvor der ikke er fuldt tryk på alle instrumenter, og hvor der er rene instrumentelle passager. Bandet har et højt, teknisk bundniveau og de formår at bruge deres respektive instrumenter godt. Alt i alt er Symbiosis et ganske godt førstegangsudspil, selvom den visse steder halter lidt.

Trackliste:

01. Metamorphilia 02. Vermosapien 03. A Universal Plague 04. To Burgeon and Languish 05. Hegira 06. Conquest of Gliese 07. The Singe 08. Exitus 09. Facades 10. The Graze of Locusts

Her er To Burgeon and Languish: