



















.
.


.

|
|
|
Sweden Rock Festival formår gang på gang, at smide et knusende solidt program på plakaten, hvor man får en unik chance for, at opleve masser af navne som ellers aldrig nærmer sig Skandinavien. Vejret plejer desuden at være perfekt, og trods der i år var lidt mørke skyer og blæst her og nu – ja, så holdt det sig nogenlunde tæt. Kan faktisk slet ikke huske om det overhovedet havde regnet i år. Det er jo alt sammen prisværdigt nok, men det er det fandeme ikke at tage 300 kroner for at parkere en bil, og efterfølgende at betale 220,- pr. telt (selv de klassiske havepavilloner skulle man betale for). Med en lejr på ni personer kom vi altså til at betale 2520 svenske kroner for vores fire biler og seks telte – en merudgift på 280,- pr. snude oveni i en billetpris som i forvejen ikke var helt billig. Det’ sgu da helt til grin, og med alle de latterlige historier jeg har hørt om hvad det koster håbefulde bands at betale for at optræde på den ringe Spendrups scene – ja, så er meget af den tidligere respekt for folkene bag festvalen blevet skyllet godt væk. Mage til grådige svin, og her snakker vi også øl til 45,- (godt nok for en halv liters plastflaske på 5 %) og bagekartofler til 50,-. Og jeg kan godt love jer for at jeg fik mange øller og bagekartofler indenbords. Mon mine medbragte 3400,- overhovedet gik til andet!? Nå, nok om tal – det ligner jo en helt selvangivelse, og ligesom ude i virkeligheden sluttede det hele da også på et absolut minimum af mønter. Men det gode humør i flokken fejlede intet, og så er man jo godt klædt på til fire fornøjelige dage.
- Fyrsten
|
|
Læs anmeldelserne...
|

Foto: Rickard Nilsson
|
|

S R F 2 0 0 5
|
|
|