heavymetal.dk anmeldelser

[Album]: The Generals - Stand Up straight [4/10]

info@heavymetal.dk (MA) — Sat, 13 Mar 2010 22:53:47 +0100

Thrash og death er ikke mine foretrukne �nskebekendtskaber, hvorfor jeg har det lidt sv�rt med denne udgivelse. Jeg synes ikke der er nok fylde i numrene til at jeg virkelig br�nder for at h�re dem til hudl�shed.

Disse svenskere i The Generals har med denne debut-skive fuld dr�n p� hele albummet igennem. Dog med en enkelt undtagelse - nemlig i nummeret "Trunkride", som jeg faktisk ogs� synes er det bedste. Her viser de lidt flot teknisk kunnen, hvorimod mange af de �vrige tracks ligner hinanden alt for meget.

N�r det s� er sagt, vil jeg mene de inden for denne variant af heavy metal, har et vist overskud i forhold til deres konkurrenter, ligesom produktionen er meget fin.

[Album]: Troll - Neo-Satanic Supremacy [9/10]

info@heavymetal.dk (MA) — Sat, 13 Mar 2010 22:52:55 +0100

FANTASTISK!

Dette er simpelthen et album, der er fuldt p� h�jde med det bedste fra kongerne i Dimmi Borgir.

Superfede keyboards, larmende guitarer, h�sbl�sende trommer og en vederstyggelig og grum (herlig) vokal er ingredienserne i Trolls univers.

�bningsnummeret har den livsbekr�ftende titel "Til Helvete Med Alt" - do I need to say more?

P� hele skiven er der fantastiske musikalske skift i tempo og rundgange og der er faktisk ikke et eneste nummer jeg ville have v�ret foruden. Albummet emmer af vrede og foragt for kristendommen som kun vore norske br�dre kan udbasunere det, hvilket har f�et pladen til at v�re en fast bestantdel i mit liv i de forgangne par uger, hvor det har v�ret til min r�dighed.

Indenfor genren er dette noget af det ypperste der findes - jeg er Jer lutter taknemmelig.

[Album]: Myrath - Desert Call [7/10]

info@heavymetal.dk (larshj) — Sat, 13 Mar 2010 22:51:51 +0100

Der er bestemt ikke meget �rkenrock over Myrath. Derimod har vi med et band fra den progressive del af metallen at g�re og tilmed et tunesisk et af slagsen � og jeg m� sige at jeg er ret overbevist om at dette er mit f�rste bekendtskab med metal fra Tunesien. Men Myrath viser s� sandelig at Tunesien ikke er et metallisk U-land og �Desert Call� er bestemt et af de mere overbevisende progressive albums, jeg er st�dt p� de seneste �r. En af de v�sentligste faktorer er den etniske/arabiske inspiration, der kan h�res i tonevalget i mange vokal- og guitarmelodier, mens der overordnet ogs� er tale om en pr�station leveret med en tilpas tyngde og finesse, til at g�re indtryk.

Essentielt er det dog ogs� at Myrath med sange som �Tempests Of Sorrows�, �Ironic Destiny� og �Madness� form�r at s�tte deres lid til nogle ordentlige vokalhooklines. Desv�rre g�r der til tider lige en tand for meget Dream Theater-jam i den for Myrath og selv om denne type lir som oftest er en pr�mis for den progressive genre, gavner det ikke altid sangen. Alligevel f�r �Desert Call� en klar anbefaling herfra til fans af den progressive genre.

[Album]: High Spirits - High Spirits [8/10]

info@heavymetal.dk (MA) — Sat, 13 Mar 2010 10:00:12 +0100

Dette album er blevet h�jt til hudl�shed de sidste par uger. Simpelthen fordi det er kanon-fedt p� sin helt s�rlige m�de.
Indledningsvis t�nkte jeg dog en anelse anderledes, da jeg h�rte vokalen, for den er i sandhed ikke imponerende...
N�r det s� er sagt, g�r det faktisk ikke spor, da det p� mig virker ganske bevidst fra High Spirits� side.
Vi taler fed metal med ekstrem distortion p� guitarerne med prim�rt temmelig hurtige numre.
Enkelte steder g�r det dog lidt langsommere - eksempelvis i det fantastiske nummer "Night After Night", som k�rer det samme monotone riff hele nummeret igennem...en-to-tre - en-to-tre - en-to-tre.
Nummeret "Wings Of Fire - Don�t Look Down" er uden tvivl High Spirits tribute-hyldest til Black Sabbaths legendariske "Heaven And Hell"! Her er der en del ligheder at spore.
Kan man t�le vokalen er albummet virkelig en l�kkerbidsken.

[Album]: Poisonblack - Of Rust and Bones [7/10]

info@heavymetal.dk (pixi) — Fri, 12 Mar 2010 16:53:30 +0100

Velkommen til hardrock fra det (m�rke?) Finland. Poisonblacks 4. studiealbum er et varmt bluesy, h�st bekendtskab med irriterende hooklines, s�dan nogen der h�nger i hovedet i dagevis, til trods for at det faktisk er alt for poppet til min smag! Det er sv�rt at s�tte Poisonblack i b�s, og det er et held, for de er egentlig ikke s�rlig originale, men slipper af sted med et godt miks af alt godt fra noget der kunne v�re Galactic Cowboys/ Freak Kitchen uden den humoristiske vinkel, og Amorphis der jammer med Foo Fighters. Forvirret?
Sanger Ville Laihiala (eks Sentenced) har en rigtig dejlig rock stemme, h�s og stemningsfuld, men uden den store variation. Der er gode men traditionelle hardrock guitarsoli, solidt trommespil, og det hele svinger 10-4 i hvert fald p� f�rste halvdel af skiven, derefter dykker intensiteten desv�rre. En del af materialet er indspillet live i studiet, hvilket giver musikken et organisk pr�g der kl�der stilen. Denne utaknemmelige anmelder er IKKE bluesfan, s� det 8 minutter lange rendyrkede bluesnummer �Down the Drain� kunne jeg godt have v�ret foruden. Man kan v�re bekymret for, p� Poisonblacks vegne, om de bev�ger sig i en retning der s�tter sig for meget mellem to stole. At de selv stadig kalder deres stil for goth/rock, er i hvert fald noget af en tilsnigelse efter min mening. Men solidt og med opl�ftende elementer som f.eks �Leech� der er albummets h�jdepunkt.

[Album]: Through The Eyes Of The Dead - Skepsis [6/10]

info@heavymetal.dk (larshj) — Tue, 09 Mar 2010 23:12:57 +0100

Med deres tredje album p� gaden kan Through The Eyes Of The Dead ikke helt kalde sig d�dsmetalveteraner endnu, men �Skepsis� viser ganske tydeligt at bandet har den forn�dne respekt for d�dmetalgenren, men samtidig ogs� den moderne tilgang til genren, der g�r at bandet ikke lyder som et levn fra fortiden. �Skepsis� er pr�get af en meget m�rkt og dyster produktion, s� der ikke kun musikalsk henledes til de obligatoriske Cannibal Corpse inspirationer, men der kan bestemt ogs� drages sammenligninger til nyere bands som eksempelvis Black Dahlia Murder.

Through The Eyes Of The Dead fors�ger sig ih�rdigt med varieret vokal og fr�sende samt melodiske leads, til at bryde det brutale udtryk, men sangene p� �Skepsis� har dog stadig en tendens til at v�re en tand for enslydende. S� sk�nt jeg tvivler p� at �Skepsis� vil huskes som noget specielt om et par �r, er albummet stadig godt d�dsmetalselskab og et gennemarbejdet og solidt stykke h�ndv�rk, man ikke rigtig kan have noget imod, n�r det er eksekveret og pr�senteret s� overbevisende som tilf�ldet nu en gang er.

[Album]: Ironwood - :Fire:Water:Ash [5/10]

info@heavymetal.dk (larshj) — Tue, 09 Mar 2010 23:11:54 +0100

Som regel er det let at s�tte selvfinansierede udgivelser i b�s med det uinteressante og ligegyldige, men det er bestemt ikke tilf�ldet med Ironwood,. Det australske band har blandet genre-inspirationerne s�ledes at bandet med �:Fire:Water:Ash:� har opn�et et ganske s�regent udtryk, hvor metal, progressive tendenser samt folkinspirationer blandes. Til tider lyder det n�sten som om at skandinavisk folkemusik har v�ret en st�rre inspirationskilde, til trods for bandets australske oprindelse og de akustiske parter fylder da ogs� meget p� albummet. Som sagt sp�nder �:Fire:Water:Ash:� vidt fra atmosf�risk folk (�The Raven Song�) til det ekstrem-metalliske (�Jarnvidr Gallows�) og i l�bet af albummet sniger der sig hist og her, da ogs� lidt Opeth-tendenser ind.

Det virker dog ogs� som om at der er nogle begr�nsninger p� produktionssiden samt nogle kanter der skal slibes til for at Ironwood f�r det optimale ud af deres anstrengelser. Vokalerne er s�ledes ikke altid helt overbevisende og de mere aggressive parter lyder generelt ogs� lidt for tynde. Men sk�nt jeg ikke bliver helt fanget af �:Fire:Water:Ash:�, er det tydeligt at albummet er et ambiti�st v�rk og albummet opn�r som sagt ogs� et ganske unikt udtryk, hvilket s� absolut skal honoreres. At denne anmelder ikke bliver helt grebet af �:Fire:Water:Ash:� skal bestemt ikke afholde fans af ovenn�vnte genrekombination fra at tjekke Ironwood ud, da bandet bestemt har noget nyt at byde ind med.

[Album]: Pandea - Soylent Green [7/10]

info@heavymetal.dk (pixi) — Sun, 07 Mar 2010 17:44:05 +0100

Pandea har r�dder i det tidligere �sttyskland, og Soylent Green er deres debut. Det er et koncept album bygget over filmen af samme navn fra 1973. Stilen er progressiv power metal, med en fed streg under power delen!! T�nk f.eks Ayreon, Vanden Plas og Savatage/Vicious Rumors, Jeg starter med at v�re fuldst�ndig knust over det speak der indleder skiven, (v�lcom�.ziz iz ze year zwentyzwenzytwo) v�rre accent skal man simpelthen lede l�nge efter, og det er synd, for det giver det hele et ufrivilligt morsomt sk�r. Det er uretf�rdigt, for Soylent Green er bestemt ikke en d�rlig skive. Der er masser af kor, masser af udm�rket vokal arbejde (der er 6 mandlige g�stesangere) der, pr�cis som p� Ayreon skiverne, bidrager til diversitet og variation. Man skal selvf�lgelig bryde sig om genren, der simpelthen ind i mellem bare er �over the top�, men det er alts� ogs� vildt underholdende. Kvaliteten er i orden, produktionen er god, og det hele er i orden spillet. Check f. Eks nummeret �Clan of Saluation�, en lille old-school progressiv perle. Overall helt i orden effort. Jeg er glad, og fans af f�rn�vnte bands vil heller ikke blive skuffede er jeg sikker p�.

[Album]: Igneous Human - Pyroclastic Storms [8/10]

info@heavymetal.dk (DarkAngel76) — Sun, 07 Mar 2010 17:43:21 +0100

Svenske Igneous Human er ude med deres Debut album,
�Pyroclastic Storms�.
Bandet spiller melodisk Death metal med masser af energi og groove, og de g�r det Weltklasse!

Der er ingen tvivl om, at de fem svenskere kan deres kram - Lige et twist i takten, en lille detalje i form at leg med et af instrumenterne eller en fiks guitarsolo. Der er en ordentlig portion energi der vil ud, og vi er ude i god solid metallisk �bund� med et l�ft af detaljer, der gi�r Igneous Human en helt speciel lyd. Vokalen er helt klart l�get p� gryden - Andreas Joelsson�s vokal har masser af power og drive, og man fornemmer tydeligt inspirationer i retning af Phil Anselmo/Pantera� Joelsson gi�r den gas med b�de dyb growl og sindssyge screams.
Jeg kan absolut anbefale �Pyroclastic Storms�, hvis du er til energi, power og vrede � Det er nemlig d�t Igneous Human leverer i ukoncentreret form gennem de 10 bombastiske numre p� albummet. Skudt i gang med �Birth� der viser vejen for hvad der venter forude, og afsluttet med �Tears� der som eneste nummer, er minus power og vrede, men en blid instrumental afslutning p� albummet, der fort�ller at her er rejsen slut, og det er tid til at f�lde en t�re�
�Pyroclastic Storms� er et 1. Klasses Debutalbum, og kan kun sige;
Igneous Human � Give me more!

[Demo]: Facinora - Born In Fear [7/10]

info@heavymetal.dk (Stampe) — Mon, 01 Mar 2010 16:25:44 +0100

Facinora, der betyder kriminel p� portugisisk, er fra Bello-Horizonte i Brasilien og har udgivet en 4 numres demo med god gammel thrash. Som gammel thrashfan f�ler man sig straks tilpas, n�r Facinora s�tter igang. Nummeret �Empty Illusions� minder mig lidt om tidlig Slayer. Tempofyldt thrash uden s� mange dikkedarer. Og som Sepulturafan sidder man med et lille smil p� l�ben n�r man l�ser teksten og h�rer vokalen. Forsanger Igor Rodrigues� sang minder om Max Cavaleras, og hans ubehj�lpelige, omend charmerende, engelske tekster minder om Max�s vr�vle-engelsk p� de f�rste albums. Fra nummeret �War Between Selfish�: �Want to war? They go into a ring and from killing� Jo tak. Men Max blev bedre til engelsk efterh�nden og det bliver Facinora nok ogs�. Hvad de til geng�ld er gode til, er at spille �revenligt thrash. Selvom tempoet bliver skruet op og ned, og den akustiske guitar i �Despair� lyder tyvstj�let fra Metallica "Welcome Home (Sanitarium)" er jeg ikke utilfreds p� noget tidspunkt under de 18 minutter skiven varer. Tv�rtimod. Det er en god demo der lover godt for fremtiden for Facinora og de f�r 7 kranier af mig.

[Album]: Demonica - Demonstrous [8/10]

info@heavymetal.dk (DarkAngel76) — Sat, 27 Feb 2010 16:04:38 +0100

N�r jeg siger Hank Sherman t�nker vi; Mercyful Fate eller King Diamond.
N�vner jeg Klaus Hyr vil nogle t�nke; Furious Trauma eller Battalion.

Fremover vil man ogs� t�nke �Demonica�.

Sammen med Craig Locicero (Forbidden), Marc Hernandez (bl.a. Forbidden, Vio-lence) og Marc Grabowski (Corruption) har de to danskere kastet sig ud i Thrash metal projektet, Demonica.
Resultatet er en ond, bombastisk cocktail spr�ngfyldt med energi.
Albummet �Demonstrous� lugter langt v�k af 5 top professionelle musikere, der form�r at kanalisere ren aggressivitet ud gennem instrumenter og mikrofon. Man rives med af den energi der v�lter ud af h�jtalerne, og der skal bare skrues op for volumen!
Albummet er indspillet delvist i DK og USA, og mixed af Dave Otero. Under stregen er det nok mere �Bay Area� end �KBH� vi er ude i, og det er absolut first class!

�Demonstrous� er et super fedt album og det er absolut et must at tjekke denne skive ud!!

[Album]: Commandment - No Mercy [5/10]

info@heavymetal.dk (DarkAngel76) — Thu, 25 Feb 2010 22:39:35 +0100

I sidste halvdel af 80�erne blev Power metal bandet, Commandment dannet i Chicago, USA.
I 1988 udgav de albummet �Engraved In Stone�, der fik masser af gode anmeldelser, og det s� lovende ud for bandet. I �89 r�g de i studiet for at indspille �No Mercy� � Men det endte med no mercy for bandet, idet deres pladeselskab, Amethyst Records stod af inden de n�ede at udgive albummet. Det lykkedes ikke bandet at finde et andet selskab, der ville udgive albummet, og b�de bandet og albummet �No Mercy� r�g i dvale.
I 2000 kom der s� lidt liv i / omkring bandet, og �Engraved In Stone� blev udgivet p� Vinyl og 2009 blev albummet endvidere udgivet p� cd.

Nu er det s� ogs� lykkedes at udgive �No Mercy� � 20 �r senere og x antal �r efter sangeren, David Nava�s d�d. Det er lidt af en oplevelse at ta� springet tilbage til �89, og lytte til de toner, der var aktuelle dengang. Siges skal, at Nava�s vokal er helt unik � Han er en screaming maniac, og jeg har m�ttet rode lidt p� nettet, for at finde en sammenligning � Jeg selv ville sige at vokalen delvist kan sammenlignes med King Diamond�s sindsyge screams eller tidlige Judas Priest, men kan s�(udfra d�t jeg har rodet mig frem til) ogs� n�vne at vi er ude i noget �early� Agent Steel-agtigt.
Selvf�lgelig er lyden ikke den bedste, men der er d�leme knald p�, og det er jo ren nostalgi � Super hurtige guitar soloer og riffs, galopperende bas og trommer med et touch af papkasse.
Der er ikke s� meget andet at sige om �No Mercy�, andet end at det er et album der skal tjekkes ud, hvis du tr�nger til at ta� en tur tilbage til de sp�de 80�ere, og skal opleve lidt �kult�!

[Album]: Catamenia - Cavalcade [7/10]

info@heavymetal.dk (DarkAngel76) — Thu, 25 Feb 2010 22:38:20 +0100

Finske Catamenia er ude med deres 9. Album, �Cavalcade�. Stilen er melodisk Dark / Black metal.
Albummet best�r af 10 numre, der, selvom musikken er h�rdtsl�ende og r�, har masser af melodi og harmoni.
I mods�tning til p� Catamenia�s tidligere albums, er der p� �Cavalcade� ikke brugt keyboards. De harmoniske og velklingende guitarer og den tunge, fyldige bas b�rer melodien fint uden, og der leges, p� raffineret vis, med grunts, rusten og clean vokal. Vi er rykket et skridt l�ngere v�k fra papkassetrommerne og den �primitive� Black metal lyd, og det virker ikke helt s� tyndt og til tider rodet, som det tidligere har gjort med kombinationen af skingre guitarer og keyboards.
Melankolien ligger og ulmer under overfladen� Catamenia�s lyd er blevet mindre Black, og mere tung og dyb.
For hengivne Catamenia fans kunne der sikkert godt ha� v�ret en bid mere af Black metal genren, men jeg er p�nt tilfreds med resultatet p� �Cavalcade�.

[Album]: Hand To Hand - Design The End/Follow The Horizon [5/10]

info@heavymetal.dk (JugsEater) — Thu, 25 Feb 2010 06:58:44 +0100

"Hand to Hand" stammer fra Orlando, Florida. Og musik-stilen er henad emo/screamo/hardcore. Ikke en musik-stil jeg bryder mig om, men den har dog sine lyspunkter. "Hand to Hand" minder en del om "Therapy?" i sin udf�relse af musikken, og f�lger den amerikanske trend med dobbelt vokal, en skrigende og en ren, og selvf�lgelig emo-vokalen. Der er ikke noget nyt at spore p� "Design the end / Follow the horizon", ikke noget man ikke har h�rt tusind gange f�r. Man bliver utrolig hurtigt tr�t af at lytte til pladen, som er bandets anden fuld l�ngde anstrengelse, og den ryger hurtigt p� hylden. Som sagt er jeg ikke fan af stilen, og det er muligt jeg ikke er retf�rdig i min karakter, men den udtrykker alts� hvad jeg forholdsvis objektivt mener om den. 10 numre p� pladen, og stort ens allesammen...

[Album]: InMoria - Invisible Wounds [8/10]

info@heavymetal.dk (JugsEater) — Wed, 24 Feb 2010 07:02:26 +0100

"Invisible Wounds" hedder debut skiven fra den svenske konstellation, "InMoria". Dannet af tidligere "Tad Morose" trommeslager, Dan Eriksson, kom "InMoria" til verden i 2008. Dan fik samlet sine gamle band-kammerater fra "Tad Morose", Christer Andersson, Tommi Karppanen, og Peter Mor�n, og fik osse lokket "Morgana LeFay"-forsanger, Charles Rytk�nen, til studiet. Sammen indspillede de 10 numre i genren dark powermetal. Dejlig og intens, "InMoria" er forfriskende nyt til scenen. Pladen ligger h�rdt ud med "Come Insanity", hvor inspirationen fra "Morgana LeFay" er tydelig. Men der er osse elementer fra b�de "Nevermore" og "Savatage" p� pladen, der ligger lunt i svinget, og underholder lytteren hele tiden. Bandet henter osse inspiration fra Tolkien�s univers, hvor bandets navn "InMoria", refererer til dv�rgenes mine, "Moria", i Ringenes Herre. Absolut et rigtigt fedt debut udspil, der t�ler flere gennemlytninger, s� man kan fange alle detaljer...

[Album]: Voices Of Destiny - From The Ashes [8/10]

info@heavymetal.dk (DarkAngel76) — Wed, 24 Feb 2010 07:01:39 +0100

Tyske Voices Of Destiny er ude med deres Debut album, �From The Ashes�.
Stilen er Epic / Gothic metal.
�From The Ashes� best�r af 12 numre der er letford�jelige og ligetil. Dermed ikke sagt at det er kedeligt at lytte til Voices Of Destiny�s debut�
Musikalsk er vi ude i meget melodiske og majest�tiske toner. Indimellem skrues bissen p� og det bli�r mere r�t, dog uden super imponerende eller avancerede musikalske udskejelser.
Maike Holzmann tils�tter sin sk�nne englevokal, der l�fter hele sammenh�ngen op under skyerne og gi�r en helhed, der best�r af ren nydelse!
Der er lidt af det hele � Orkestertoner, clean klaver, b�de melodiske og �hv�sende� guitarer, markante trommer og pulserende bas. Vi m�der ogs� keyboarderen, Lukas Palme�s growls, der gi�r en god kontrast til Holzmann�s sopran.
Voices Of Destiny leverer varen p� bedste vis, og �From The Ashes� er absolut v�rd at lytte til, hvis du er til sk�n kvindevokal og masser af melodi. Med dette album, har bandet lagt bunden for en lovende fremtid! Sehr sch�n

[Album]: Bad Sister - Because Rust Never Sleeps [9/10]

info@heavymetal.dk (JugsEater) — Mon, 22 Feb 2010 23:02:23 +0100

"Bad Sister" er en rejse tilbage til 80�ernes hardrock og hairmetal storhed. Bandet er tydeligvis fuldst�ndig ligeglade med hvilke trends der bliver dikteret i det nye �rtusinde. "Because Rust Never Sleeps" ville beg� sig storartet for 20-30 �r siden, og s�m�nd osse idag. Man bliver helt nostalgisk n�r man h�rer sange som "Surrender", "Rocky Road" og "Hard Time Shuffle", der p� alle punkter bringer minder om Vixen, Lita Ford, Europe, Poison, og M�tley Cr�e frem p� den indre sk�rm, der viser "headbanger�s Ball" 24/7, i bredformat og HD! Er man til den slags Glam og Glitter, kan man ikke snige sig udenom "Bad Sister", og deres senste sk�ring. Keyboard galore p� "Heat of the Night" g�r at man ligger flad af grin. Ikke fordi det er d�rligt eller ikke spiller 100%, men simpelthen fordi man ikke kan lade v�re med at t�nke p� tilbage, og t�nke p� hvordan man gik kl�dt og s� ud, da denne musikstil var p� sit h�jeste. Nitter, l�der, og hullede jeans. Make-up i hele ansigtet, og denim-vest med rygm�rke og patches. Det var en stor tid, og "Bad Sister" er klar til at tage dig med tilbage, for at opleve det hele en gang til! At bandet er fra Tyskland, er kun med til at g�re oplevelsen bedre. I forbindelse med denne anmeldelse har jeg h�rt pladen mange gange, men jeg m� da osse erkende, at lysten til at smide gamle skiver med Poison, Vixen, Dokken, Warrant, M�tley Cr�e, og Doro, og Joan Jett har v�ret umulig at undertrykke. Bandet har s�m�nd osse eksisteret siden starten af 80�erne, og har en del albums p� bagen...

[Album]: Forcentury - Vanguard [8/10]

info@heavymetal.dk (DarkAngel76) — Mon, 22 Feb 2010 23:01:15 +0100

Danske Forcentury best�r af 6 K�benhavnske fyre, der gi�r den gas med Power / Progressiv metal.
Deres Debut album, �Vanguard�, er ganske godt skruet sammen - B�de lydm�ssigt og musikalsk er albummet n�sten en lille orgasme for �regangene. Forcentury finder inspiration i bl.a. Dream Theater, Rhapsody, Symphony X, Dragonforce og Anubis Gate - Bare for at n�vne nogle af de bands, der har sat deres spor.
�Vanguard� best�r af 9 numre, fyldt med masser af melodi, dramatik og power. Musikerne er super dygtige, og de har virkelig styr p� sagerne. Bandet leger sig gennem albummet, og det lyder virkelig som om det for dem er en leg, n�r de tryller med geniale guitarsoloer, sp�ndende, crispy riffs/breaks, n�r der lige k�rer lidt klaver indover, eller der bli�r leget med vokalen. P� �Vanguard� serveres der galopperende, h�rdtsl�ende numre som �Land Of Mirrors� og �Through The Eyes Of Thunder� og vi kommer bestemt ikke udenom balladen �Love And Honour�, der g�r rent ind som sj�ler.

�Vanguard� er et rigtig fedt album, som jeg kun kan anbefale jer at ta� hul p�!

[Album]: Sinbreed - Deterioration Of Minds [7/10]

info@heavymetal.dk (DarkAngel76) — Mon, 22 Feb 2010 23:00:11 +0100

Det tyske Power metal band, Sinbreed er p� gaden med deres Debut album, �When Worlds Collide�.
Bandet best�r af 4 dygtige musikere - Bl.a. Frederik Ehmke p� trommer(tidl. Blind guardian) og Herbie Langhans p� vokal(tidl. Seventh Avenue).
Musikalsk gi�r Sinbreed den absolut gas p� �When Worlds Collide�, og albummet er produceret af bandets frontman, guitarist/keyboarder Flo Laurin og mixed/mastered af Markus Teske(bl.a. Symphony X, Vanden Plas).
Der er g�steoptr�den af bl.a. Morten Sandager(Mercenary), Joost Van De Broek(After forever) og Thomas Rettke(Redkey, Ex-Heaven�s Gate), hvilket er med til at understrege bandets h�je standard og kvalitet.
Albummet er skruet sammen af 10 numre, med masser af power - Lige efter bogen. Ganske avancerede guitar riffs og fyldige soloer, pulserende bas og galopperende, skarpe trommer. Vokalen er �lige ud af landevejen�, og jeg kunne godt �nske mig at Langhans serverede lidt flere udskejelser p� d�n front!

�When Worlds Collide� er et godt, velproduceret album. Det er helt sikkert kr�s for de, der er til power metal!

[Album]: Dark Tranquillity - We Are The Void [6/10]

info@heavymetal.dk (larshj) — Sun, 21 Feb 2010 15:36:56 +0100

F� melo-d�ds bands (ingen n�vnt, ingen glemt�) har gennem de sidste 15-20 �r leveret albums af samme h�je kvalitet som Dark Tranquillity har. Undertegnede fik �jnene op for det svenske ensemble, da �The Minds I� blev udgivet, og dette album har stadig en h�j stjerne hos undertegnede, men ogs� nyere album s�som den kompromisl�se �Character� er i mine �jne en klasse-skive.

P� det seneste album, �We Are The Void�, bev�ger Dark Tranquillity sig p� bekendt musikalsk territorium, dvs. meget afvekslende sange, der fokuserer p� tyngde, melodi og aggression. Den karakteristiske vokal fra Mikael Stanne giver albummet en umiddelbar genkendelighed og sk�nt han for det meste bekender sig til det aggressive udtryk, bliver der ogs� flettet lidt mere rene vokal-passager ind i nogle af sangene (�The Grandest Accusation� og �Hersilent Language�) � et aspekt som igen giver albummet lidt afveksling. Desuden er brugen af keyboard-melodier blevet lidt mere markant i forhold til de sidste par albums fra den svenske sekstet.

Sangene er som sagt meget afvekslende, men desv�rre, efter utallige gennemlyt, fremst�r for mange sange dog for anonymt. Det nummer, der skiller sig mest markant ud er den afsluttende �Iridium� der f�r f�jet lidt mere episke tendenser til svenskerd�den og det kl�der klart albummet. P� trods af flere sanges, i Dark Tranquillity-regi, mere anonyme karakter, viser �We Are The Void� dog at bandet stadig er s� meget bedre end andet der udgives i disse tider og sange som �The Grandest Accusation� vidner om et band der stadig kan holde niveau. Desv�rre kan karakteren for albummet som helhed ikke svinge sig l�ngere op end de 60% til trods for dette