heavymetal.dk anmeldelser

[Album]: Order of Nine - Seventh Year of the Broken Mirror [7/10]

info@heavymetal.dk (kapper322) — Wed, 16 May 2012 16:06:56 +0100

Order of Nine er et band fra Pennlsyvania, USA, som har eksisteret siden 2001. De spiller en blanding af Thrash og progressiv metal. De har nydt godt af deres success siden deres debut, som hedder A Touch of Winters Discontent. P� det tidspunkt hed de Templar. Deres nyeste album hedder Seventh Year of the Broken Mirror, og det er faktisk ret godt.

Starten er rigtig fed. Der er gas p� det hele, b�de trommer og guitar. Derefter bliver det mere stille og roligt, og vokalen s�tter ind. Den er ren, men MEGET dyb. Han synger s� i cirka et halvt minut, og s� giver han sig i kast med h�rd vokal. Sikken en skuffelse. Det lyder ikke engang som growl eller screamo, men som en, der er ved at kaste op mens han synger. Alligevel kan man forst� hvad han synger.
Guitaren udligner dog det en smule. Der er tryk p� gennem langt det meste af albummet, og det der spilles i starten er rigtig fedt! Man bliver n�sten bl�st af stolen. Der er ogs� spor af badass riffs, blandt andet i �Dreamspeak�
Der bruges ogs� keyboard. Det er dog mest i de melodiske passager, blandt andet i �Words That Were Said� og i starten af �Dreamspeak�. P� trods af de meget melodiske keyboards, kan de alligevel form� at g�re musikken tung og m�rk. Trommerne er ogs� med til dette. Selvf�lgelig er trommer vigtige, men her l�gger de fundamentet for det hum�r man ender med at f� af musikken. De er ogs� med til at g�re starten af albummet fedt. Et problem er dog, at alle instrumenterne spiller ret synkront, s� musikken ender med at lyde som om det kun var et instrument.

Alt i alt a har Order of Nine lavet et godt album. Det har en musik, der kan f� en i alverdens hum�rer, og som er en oplevelse for sig. Er du til metal med en gotisk essens er Order of Nine lige et band for dig.

Trackliste

1. Seventh Year of the Broken Mirror

2. Words that were Said

3. Dreamspeak

4. Spiral Staircase

5. Innocence

6. Third Wish

7. Eye of the Enemy

8. Twelfth Talisman

9. Reign Down

10. Winter's Call

[Album]: End of September - End Of September [8/10]

info@heavymetal.dk (BrotherBass) — Wed, 16 May 2012 16:06:44 +0100

End of September

End of September er et svensk band, som blev samlet i 2011. Siden da har bandets grundl�gger Erik Tordsson, sammen med de andre medlemmer, skrevet materiale til deres debut album; End of September.

Den genre vi befinder os i er melodisk metal, meget i stil med Within Temptation, men med en del referencer til Nightwish, specielt i brugen af en mandlig backing vokal der agerer komplement�rt til den kvindelige forsanger.

Med hensyn til selve albummets kvalitet m� jeg sige at det er et yderst gennemf�rt album. Hvis man kan lide Within Temptation, og anden symfonisk metal, vil man elske dette band. Der er ikke noget der teknisk er mindre end perfekt. Overgangene i sangene fungerer up�klageligt, og tekst og musik er virkelig godt forbundet.Som et helheds indtryk g�r albummet ogs� meget godt, da bandet virkelig form�r at holde den r�de tr�d fra ende til anden.

Men livet er selvf�lgelig ikke kun fryd og gammen, s� der m� rejses nogle enkelte kritikpunkter mod bandet; Selve den r�de tr�d de holder igennem albummet, og deres t�tte forbindelser til andre artister i genren, g�r at indholdet ikke er revolutionerende. De behandlede emner i sangene er ogs� meget ens, mere end halvdelen af sangene p� albummet har en direkte reference til ensomhed i deres titel, og musisk minder der ekstremt meget om hinanden. En opfindsom keyboardspiller og en dygtig trommeslager g�r lidt, specielt p� den sidste halvdel af pladen, for at �ndre lidt p� den musiske stilstand, men det er ikke nok til at give albummet betegnelsen nyskabende.Men n�r det er sagt er det stadig et meget solidt album, der helt sikkert ikke vil g�re nogen elsker af Within Temptation mindre glad fordi han har k�bt det. Jeg vil endda g� s� langt som at anbefale dette album til alle der kan lide melodisk metal.

Trackliste:
1. Isolated
2. Fallen
3. A place to go
4. Exile
5. Inner voice
6. Left in this world
7. Waiting for the rain
8. Silence
9.Autumn breaks

De ni sange p� pladen har en total spilletid p� n�sten 37 minutter.

Og til sidst en lille teaser p� albummet, singlen Isolated.
http://www.youtube.com/watch?v=S2p6vH8eQcU

[Album]: The Fallen Divine - The Binding Cycle [6/10]

info@heavymetal.dk (Skotte) — Wed, 16 May 2012 16:06:33 +0100

The Fallen Divine er et progressive black metal band fra Norge, som blev dannet i 2009, og udgav en EP i form af The Eternal Past and Future i 2010.Sidst i 2011 udkom deres f�rste fuldl�ngde The Binding Cycle, som bliver genudgivet d. 18. maj 2012, og det har jeg f�et �ren af at anmelde.

Albummet starter stille ud med sangen "Dissension", som i starten godt kunne lide som folk metal, men stilheden bliver hurtigt brudt af st�rke riffs og en blacket vokal, meget i stil med svenske Zonaria.Man kan ved f�rste gennemlyt h�re at vi har at g�re med talentfulde musikere. N�r der er tale om en genre som progessive black metal, er det typisk black metal med en progessiv kant, men med The Fallen Divine er det omvendt; progressiv metal med en blacket kant.

En fejl The Fallen Divine efter min mening har lavet, er at de skifter for meget mellem h�rde og hurtige stykker, til stille og akustiske. Og samtidig bliver vokalen lidt for meget i l�ngden og varierer alt for lidt. Produktionen p� albummet er meget god, men kunne godt have brugt en lidt mere r� kant, men det er selvf�lgelig en smagssag om man er til det eller ej.

Jo l�ngere jeg kommer ind i albummet, st�r det klart for mig, at dette ikke er noget jeg vil komme tilbage til, men bestemt ikke ment det er d�rligt, det er s�m�nd bare ikke min stil.Men hvis du derimod er til bands som Zonaria med et udtryk der skriger progressiv metal, blandet med power og black, s� vil du kunne lide det, hvis du derimod er mere til den r� og/eller eksperimenterende black metal, vil du nok blive skuffet.

Trackliste
1 - Dissension
2 - Shades of Oppression
3 - Fire Lights the Night (Self Ignition)
4 - Patterns Through Eternity
5 - Northern Lights
6 - Replenished
7 - The Tormented One
8 - The Binding Cycle

The Fallen Divine - Replenished
http://www.youtube.com/embed/OTuY_NsZc6E" frameborder="0" allowfullscreen>

[Album]: Lord Mantis - Perverter [8/10]

info@heavymetal.dk (rasputin) — Tue, 15 May 2012 17:21:43 +0100

Lord Mantis er et amerikansk band fra Chicago - bandets lyd p� udgivelsen Pervertor er yderst speciel, men p� en fed og original m�de, der blander den fede stenede sludge metal lyd sammen med ond black metal inspiration og til sidst en smule �ldre stil ala Pantera blandet ind i riffs'ne.

Bandets udgivelse Pervertor byder p� 7 sange, som allesammen blandes rigtig fedt op sammen, og hver af sangene har forskellig lyd ud fra bandets varierede inspirationer.Albummet l�gges ud med sangen "Pervertor of the will" p� en h�rd og dynamisk stil med h�rd sydstats-smadder. Udover deres l�kre sludge-elementer er noget af det mest specielle ved Lord Mantis deres vokal. I forhold til meget andet sludge metal er Lord Mantis's vokal nemlig mere identisk med det, man ofte h�rer i black metal genren, hvilket for mig kun g�r deres lyd endnu mere fed og g�r Lord Mantis friskt og ganske unikt indenfor den amerikanske sludge metal-scene.

Sangene er er b�de tunge og hurtige, og kompositionen er ganske god til at holde sangene sammen. Sangene har masser af fyld p� og varierer helt op til l�ngden p� 9:30 minutter, s� de 7 sange fylder rigeligt ud. Generelt set er Pervertor et yderst l�kkert album, som jeg selv vil mene kan appelere til flere m�lgrupper indenfor metal, da bandet henter lyd fra flere genrem�ssige fordelinger.

trackliste:
01 Perverter Of The Will 6:04
02 Septichrist 5:48
03 Vile Divinity 6:23
04 Levia 4:47
05 Ritual Killer 9:15
06 At The Mouth 6:10
07 The Whip and The Body 8:04

Til sidste vil jeg anbefale folk at give albummet en chance, og min anbefaling g�r hermed til den andensidste sang ved navn At the Mouth grundet sangens fangende groove og at vokalen is�r kommer til udtryk i denne sang

http://www.youtube.com/embed/f8Uuyh76BCs?rel=0" frameborder="0" allowfullscreen>

[Album]: Lahmia - Into The Abyss [7/10]

info@heavymetal.dk (emiliebregendahl) — Tue, 15 May 2012 17:21:25 +0100
Lahmia, der har italienske r�dder, er umiddelbart meget sv�rt at s�tte i b�s rent genrem�ssigt. Deres musik er meget melodisk, vokalen et samspil mellem growl og clean vokal, og en passende beskrivelse vil v�re noget i stil med et melodisk thrash metal band med inspiration fra death, tilf�jet deres talent for at skabe f�lelser ud af musik � melankoli, vrede og p� sin vis ogs� elegance. Into the Abyss er deres tredje udgivelse, men deres f�rste studiealbum.

Musikken i sig selv er m�ske en smule rodet, og der er ingen af instrumenterne, der skiller sig s�rligt ud. De f� guitarsoloer der er, er til geng�ld vildt l�kre. Forsanger Francescos growl er ikke noget specielt i sig selv, men hans variation lige fra clean vokal til high pitch growl er et stort plus, og is�r hans clean vokal er virkelig fed, hvilket blandt andet kan h�res i �Nightfall� og �Silence Through The Sreaming Crowd�.

Lahmia bruger nogle fede effekter, s� som i intronummeret, hvor en hv�sende stemme p�kalder d�monen Lahmia, og et kvindeskrig afslutter sangen. De form�r at skabe en stemning ud fra deres musik, og det er positivt.

Trackliste

1. Drag Me To Hell
2. Nightfall
3. Silence Through The Screaming Crowd
4. The Tunnel
5. Into The Abyss
6. Glass Eyed Child
7. Grinding Dreams
8. Strength From My Wounds
9. My Crown
10. Ab Aeterno

[Album]: Stigmhate - The Sun Collapse [9/10]

info@heavymetal.dk (demonicblessings) — Tue, 15 May 2012 17:21:13 +0100
Stigmhate er et black metal band fra Italien. De blev stiftet i 1998 hvorefter de i 2003 udgav deres f�rste officielle fuld-l�ngde album med titlen �Satisfied by Cruelty�. Tre �r efter udgav de �Human Incapacity�. Nu st�r vi s� med det nyeste skud p� stammen �The Sun Collapses�

Personligt har jeg igennem min tid som black metal fan ikke lyttet specielt meget til Stigmhate og efter at have lyttet deres tidligere albummer igennem, kan jeg da kun konstatere, at det m� have v�ret en fejl fra min side. Deres nyeste album er heller ikke en undtagelse, de form�r stadig at levere black metal i den allerh�jeste klasse.

The Sun Collapses byder p� det jeg har valgt at kalde �episk black metal� i denne her sammenh�ng. Lyden p� albummet er kaotisk p� en fed m�de, det lyder p� ingen m�de rodet � derimod giver det blot en ond, apokalyptisk stemning igennem albummet. De form�r at benytte atmosf�riske temaer samtidigt med at trommerne sparker derudaf og den skrigende vokal udfolder sig. Derudover har de ogs� indf�rt den traditionelle obskure, skumle lyd som for mange er en definition p� black metal. Der er alts� tale om en dynamisk vokal som b�de benytter screams og growl, samtidigt med vi bliver m�dt af traditionelle kolde, forbitrede guitar riffs og gennemborende blastbeats i bedste black metal stil. Stigmate har p� mange m�der skabt et album krydret med de bedste elementer indenfor scenen � alt dette skaber tilsammen en �stetisk lyd.

Produktionsm�ssigt vil jeg ogs� sige at de ligger solidt p� skalaen, det er nu heller ikke fordi det er en faktor der t�ller s� meget i black metal. Det ses dog ogs� tydeligt p� scenen, at som tiderne har �ndret sig og mange bands har �bnet �jnene op for nye muligheder mht. indspilning � ja, s� er lyden ogs� blevet mere finpudset. Der er selvf�lgelig stadig nogen black metal fans som holder den helt old-school og derfor �nsker de at opretholde den �r� tone som man tit f�r af en lavere produktion. Mit synspunkt p� dette er meget neutralt, jeg mener selvf�lgelig at det kl�der mange �ldre bands indenfor scenen men for mig er det ikke den vigtigste faktor l�ngere. Derfor m� man ogs� sige, at et band som Stigmhate s�tter en standard indenfor black metal.

The Sun Collapses er et kvalitets album som skal st� p� hylden hos enhver black metal fan. Kort og godt!

[Album]: Big Daisy - Big Daisy [3/10]

info@heavymetal.dk (kapper322) — Sun, 13 May 2012 11:04:17 +0100
Big Daisy er et band, der skulle spille en typisk NWOBHM-stil. De blev dannet i 1978. De har udgivet et par numre, hvor �Footprints on the Water� og �Fever� er de mest popul�re, for nogen endda v�rdifulde samleobjekter. Big Daisy er en samling af deres udgivede numre, og det burde nok have blevet i 1970erne.

Instrumentalt er albummet faktisk ok. Guitaren spiller ganske passende, men dog ikke sp�ndende og med en mangel p� guitarsoloer. De bruger ogs� bas utrolig meget. Den er tydeligere en hvad den plejer at v�re p� en heftig r�kke albums, men den udnytter ikke sine �jeblikke. Den holder dog et j�vnt pr�sentationsniveau, men n�r ikke op p� wow-oplevelsen.
Trommerne minder utrolig meget om dem man spillede i Black Sabbaths tid. De ville n�sten v�re bedre til blues end til rock. De pr�sterer dog okay, og form�r ikke at g�re musikken alt for kedelig. Sangstemmen minder ogs� om noget fra Black Sabbaths tid. Det er ikke fordi han synger d�rligt. Han synger faktisk ret godt og rigtig rent. Det er lyden der bidreger mest til dette. Den er ren, men lyder ogs� utrolig gammeldags.
R�kkef�lgen i sangene giver heller ikke nogen mening. Albummet starter med �Just a child�, som er et stille og m�gkedeligt nummer. Det burde skr�mme de fleste v�k.
Og s� til albummets st�rste problem: N�J, hvor er det kedeligt! De f�r selv AC/DC til at virke brutale! Det minder om det man spiller for sm� b�rn for at de skal falde i s�vn! Dette er fuldst�ndig knusende for dette album, og det er dette der tr�kker karakteren heftigt ned.

Big Daisy var bagud for sin tid. Musikken minder langt fra det man m�der i NWOBHM, men mere noget man finder i Black Sabbaths tid. Det er noget halvfesen singalong, som folk, der e 70 �r og opefter ville s�tte pris p�. Det er ikke en plade jeg personligt vil lytte til, men hvis AC/DC er for brutalt for dig, eller du har MEGET sarte �rer, s� er Big Daisy lige noget for dig.

Trackliste

1. Just A Child

2. Gypsy Queen

3. Killing Me

4. Having A Party

5. Look To The East

6. Day Of The Damned

7. Don't Go

8. Fever

9. Footprints On The Water

10. UFO - Final Version

Fever er et nummer fra pladen som alle de andre. Sov godt.
http://www.youtube.com/embed/qi7dZr-NjFs" frameborder="0" allowfullscreen>

[Album]: Sonata Arctica - Stones Grow Her Name [9/10]

info@heavymetal.dk (kapper322) — Thu, 10 May 2012 18:10:08 +0100
Sonata Arctica er endnu et band fra Finland. De spiller power metal, og har gjort det siden 1995. De har udgivet seks velanmeldte albums, og deres syvende, som hedder Stones Grow Her Name er bestemt ingen undtagelse.

For det f�rste er musikken meget mindre symfonisk end p� forg�ngeren The Days of Grays. Der er generelt mere guitar og sangene er knap s� komplicerede. Dog er den melodiske stil meget velbevaret. Alt dette er ikke n�dvendigvis en d�rlig ting. Det virker faktisk rigtig godt hele vejen igennem. Guitaristen er specielt god. Han spiller diskret uden at v�re kedelig p� noget tidspunkt. Han guitarsoloer er ogs� rigtig gode. De giver den der WOW-oplevelse, som er ret sv�r at frembringe. Keyboardsoloerne virker p� samme m�de. Der er dog ikke s� mange, men n�r de er der f�r man virkelig en WOW-f�lelse. Han spiller ogs� godt, n�r han ikke spiller soloer, og bidrager til den episke atmosf�re p� albummet. Det samme g�r koret og bassen, som spiller rigtig godt, og bruger sine �jeblikke endnu bedre. Trommerne bidrager ogs� til den episke atmosf�re, blandt ved mildest tale episk trommespil, og et brug af stortromme, der passer perfekt! Forsangeren er mandlig og har en meget ren klang. Han kan ogs� g� fra dybe til rigtig h�je toner p� mange m�rkelige m�der. Dette demonstreres p� �Dont Be Mean�. En del af den fortjeneste g�r til lyden, som er helt utrolig ren. Det kan n�sten blive for meget, men de form�r at finde en god balance.
Der er ogs� f� strejf af banjo, som er ret imponerende, for det virker super godt. Man kan h�re den p� �Cinderblox� og �Wildfire Part II�, hvor der n�sten g�r folk metal i den.

Sonata Arctica har med Stones Grow Her Name sat deres fod solidt p� metalscenen endnu en gang. Med deres vilde riffs og catchy omkv�d, viser de at de ikke har t�nkt sig at d� forel�big eller i n�rmeste fremtid. Kan du lide Power metal bliver du i hvert fald ikke skuffet, men uanset hvad kan Stones Grow Her Name anbefales.

Trackliste

1. Only The Broken Hearts (Make You Beautiful)

2. Shitload O' Money

3. Losing My Insanity

4. Somewhere Close To You

5. I Have A Right

6. Alone In Heaven

7. The Day

8. Cinderblox

9. Don't Be Mean

10. Wildfire Part II - One With The Mountain
11. Wildfire Part III - Wildfire Town Population 0

I Have a Right er albummets eneste stille nummer, og er m�ske ikke det bedste at udgive som single. Men det viser alligevel Sonata Arcticas kunnen ret godt.
http://www.youtube.com/embed/sue_ufnvqcs" frameborder="0" allowfullscreen>

[Album]: Job For A Cowboy - Demonocracy [5/10]

info@heavymetal.dk (larshj) — Tue, 08 May 2012 10:34:14 +0100
Job For A Cowboy blev i forbindelse med deres debut udr�bt til at v�re det nye sort, hvilket var en hype jeg ikke forstod det store af. P� seneste opus, Demonocracy , er udgangspunktet stadig brutal d�dsmetal. Det er brutalitaten og det tekniske riff-arbejde, der er i h�js�det og det melodiske isl�t kommer som regel i form af guitarsoli � resten af det musikalske udtryk fokuserer meget p� brutaliteten. Og p� den musikalske kunnen er der bestemt ikke noget at uds�tte, s� foruds�tningerne for en god d�dsmetal skive er bestemt tilstede. Men det fungerer bare ikke i samme grad som eksempelvis The Black Dahlia Murder der form�r at forene det brutale med det catchy og ganske enkelt har en bedre sangskrivning p� deres albums.

Der er som sagt ikke noget at s�tte en finger p� vedr�rende eksekveringen af sangene, men albummet bliver ganske enkelt tr�ttende efter tre-fire numre, da riffsene er alt for ordin�re og der mangler en eller anden form for hookline i sangene. Job For A Cowboy fors�ger sig med temposkift og breaks, men det giver stadig ikke den n�dvendige variation og p� det afsluttende nummer er tempoet generelt s�nket lidt, men det bliver heller aldrig helt overbevisende.

Demonocracy er et velspillet album, men stadig for ordin�rt, og dermed ogs� lidt for ligegyldigt, til rigtig at g�re indtryk.

Tracklist:
01. Children of Deceit
02. Nourishment Through Bloodshed
03. Imperium Wolves
04. Tongueless and Bound
05. Black Discharge
06. The Manipulation Stream
07. The Deity Misconception
08. Fearmonger
09. Tarnished Gluttony

I nedenst�ende video har du mulighed for at h�re nummeret Nourishment Through Bloodshed fra Demonocracy .

http://www.youtube.com/embed/1luhE5V_e6Q?rel=0" frameborder="0" allowfullscreen>

[Album]: Nightmare - The Burden Of God [6/10]

info@heavymetal.dk (kapper322) — Tue, 08 May 2012 10:33:47 +0100
Nightmare er et japansk band. De spiller en s�kaldt �Visual Kei rock�, som er en sub-genre til japansk rock. De blev dannet i 2000, og har haft mest succes i Japan. Det er lykkedes dem at komme til Danmark, med The Burden of God, og det er for mig en lidt blandet oplevelse.

Starten p� albummet er lang. Den best�r mest af violin, med lidt tale fra en meget dyb stemme. Derefter begynder bandet at spille. De spiller meget mid-tempo, men ogs� tungt. Det lyder mest af alt som et mislykket fors�g p� at v�re brutal. S� begynder forsangeren at synge. Han lyder slet ikke som en japaner, men mere som King Diamond med en meget dyb stemme. Det lyder faktisk ret fedt, og det m� v�re meget unikt i Japan. Han lyder ogs� godt under de meget melodiske omkv�d, hvilket er ret imponerende, taget hans m�rkelige stemme i betragtning.
Guitaristen lyder ogs� ok. Han holder sig meget i baggrunden, og spiller meget f� guitarsoloer. De f� han spiller er dog gode, s� man g�r ikke forg�ves. Det g�r man til geng�ld med bassisten, som man skal lede l�nge efter. Jeg h�rte albummet igennem flere gange, og kunne alligevel ikke h�re ham.
Trommerne er det st�rste kritikpunkt p� albummet. Der er intet nyt eller unikt at komme efter. Man kan h�re det samme p� en meget lang r�kke af metal-albums, b�de mainstream og undergrunds.
Lyden er meget ren, hvilket ogs� er et krav, n�r s� meget af musikken er melodisk. Det eneste problem er, at bassen drukner. Det kunne de godt have gjort bedre.
Som beskrevet f�r, bruger de violin i starten. De bruger ogs� violin andre steder i albummet, og det virker faktisk ret godt. Den giver albummet et twist, som det ellers ville mangle, og dermed blive kedeligt.

Endelig noget fra Japan, som jeg kan forholde mig til. The Burden of God er for mig et bevis p� metal-genrens omfang, og hvor mange verdenen over, der egentlig lytter til det samme som os. Nightmare spiller med nogle meget gode, og til tider sjove twists i deres musik, som ellers ikke er s�rlig interessant. Hvis du er nysgerrig, og vil vide hvad der r�rer sig derovre, er den et lyt v�rd.

Trackliste

1. Gateways To The Void (Intro)

2. Sunrise In Hell

3. The Burden Of God

4. Crimson Empire

5. Children Of The Nation

6. The Preacher

7. Shattered Hearts

8. The Doomsday Prediction

9. The Dominion Gate (Part III)

10. Final Outcome

11. Afterlife

[Album]: Black Burn - The Invocation [7/10]

info@heavymetal.dk (Time Signature) — Mon, 07 May 2012 13:38:12 +0100
Har du aldrig h�rt om Black Burn, s� er det ganske forst�eligt. Bandet var aktive i 1980erne og havde hovedkvarter i Berlin, og, som vi alle ved, s� var Berlin i 1980erne p� grund af hele �st-vest situationen dengang stort set afsk�ret fra omverden. Denne skive The Invocation er egentligt en gammel demo fra 1985, som High Roller Records har f�et fingrene i og nu genudgiver.

Og heldigvis for det, da Black Burns musik er faktisk slet ikke s� ringe. The Invocation var p� mange m�der forud for sin tid. Ligesom Hellhammer/Celtic Frost, Venom og Possessed s� byder Black Burn p� den slags proto-ekstremmetal. Vokalen er dyb og p� kanten til at v�re growl, og selve musikken ligger et sted mellem thrash metal, tidlig d�d, tidlig black, power metal og traditionel metal. Lyrikken er heller ikke ulig det, der senere kom til at kendetegne ekstremmetal - "Necrophile" giver blandt andet en udf�rlig beskrivelse af et samleje med en d�ende, og "The World Is an Immeasurable War" emmer af black metal nihilisme. Et lille ufrivilligt morsomt indslag er kvindelige r�dselsskrig (som man kender fra de gamle gyserfilm), der dukker op rundt omkring p� skiven.

Hovedstilen er som sagt en type primitiv thrash metal, der godt kan sammenlignes lidt med Hellhammer og Venom, selvom Black Burn er meget mindre sjuskede og en del mere tekniske. "Priest of Dread" starter som et beskidt speed metal nummer med kaotiske guitarsoli, men bliver s� tungere og mere groovy, mens "Skylla" er en midtempo aff�re med pumpende guitarer. "The World Is An Immeasurable War" starter med en melodisk intro p� ren guitar, men eksploderer bogstaveligt talt over i noget power-speed metal med overraskende meget melodi og relativt teknisk leadguitar med neoklassicismer og hele baduljen. Efter en kikset intro forts�tter "Necrophile" i samme rille, men tempoet s�ttes dog hurtigt ned til noget tungere, som passer det bizarre lyriske indhold fint, og "Dr Vollin" er et mere traditionelt nummer med nogle simple og tunge riffs. Bonusnummeret "Black Burn" er lidt andereledes end de andre, da det er mere melodisk og synges med ren vokal. Det er ogs� en lidt mere tung aff�re, der virker en kende inspireret af Mercyful Fate, og med n�sten 10 minutters l�ngde m� det siges at v�re et n�sten episk nummer.

Produktionene er okay, n�r man t�nker p� skivens baggrund, og musikkens fremf�relse er ganske vist ikke uden fejl - der bliver ramt nogle forkerte toner nu og da, og der er et par anslag, der ikke lige sidder helt p� pletten - men, det synes jeg, er tilgiveligt og ligefrem charmerende, n�r alt tages i betragtning.

Black Burneds The Invocation har f�et lov at sprede m�rke endnu engang, og fans af Possessed, Hellhammer, Venom og tidlig Celtic Frost b�r i hvert fald udnytte sig af High Roller Records' initiativ og anskaffe sig denne upolerede diamant.

Tracklist:
1. Skylla
2. Priest of Dread
3. The World Is an Immeasurable War
4. Necrophile
5. Dr. Vollin
6. Black Burn (bonus)

[Album]: Diablo Swing Orchestra - Pandora's Pi�ata [9/10]

info@heavymetal.dk (kapper322) — Mon, 07 May 2012 13:37:54 +0100
The Diablo Swing Orchestra er et avant-garde metal band fra Sverige. De har udgivet to albums: The Butchers Ballroom i 2006 og Song Along Songs for the Damned and Delirious. Deres tredje album hedder Pandora's Pi�ata, og det er lidt at en m�rkelig oplevelse.

For det f�rste er musikken helt utrolig ekstremt varieret. De spiller musik i alverdens variationer, lige fra stille, f�lelsesladet musik, henover h�rd rock til den vildeste blanding af jazz, swing og guitar. For eksempel er �Voodoo Mon Amour� meget jazz- agtigt, mens �Mass Rapture� har et arabisk pr�g.
Deres to forsangere, balancerer dette virvar af forskelligt musik godt. Der er en mand og en kvinde, der mere eller mindre synger p� alle sangene. Kvindens stemme har en opera-agtig r�st, ligesom Tarja Tunuren (tidligere forsanger i Nightwish), mens mandens stemme er mere unik, og sv�r at sammenligne. De to vokaler virker ogs� utrolig godt sammen. Den m�de hvor de n�rmest f�r teksterne til at hoppe mellem dem er super fed. Noget andet unikt ved albummet er trommerne. Det er sj�ldent at man h�rer noget s� varieret lykkedes s� godt. Man skulle tro at trommerne tidligere havde v�ret i et progressivt band. Det samme g�lder guitaren, som man dog ikke h�rer s� meget til. Faktisk er den bare baggrundslyd, mens trompeten tromler fremad, som om den er guitarens substitut. Det at de bruger guitaren som baggrundslyd giver ogs� en mangel p� guitarsoloer, men jeg han ikke rigtig forestille mig hvor de skulle v�re.
Bassen h�rer man utrolig lidt til, hvilket b�de kan v�re godt og skidt. Han virker n�sten overfl�dig, men hvis man h�rte ham mere, ville det hele nok blive rodet.
Musikken er generelt meget sv�r at beskrive. Det er s�dan noget man skal h�re for at forst� det. Det hele virker freaky og super fedt p� samme tid. Denne freaky-hed eksploderer dog i albummets sidste nummer, �Justice For Saint Mary�, hvor man sidder tilbage og t�nker �hvad var det lige jeg h�rte der?�

Pandora's Pi�ata er et album for sig. Det er en meget m�rkelig og mega sej oplevelse at h�re det igennem. Der er intet der er ens, og de form�r flere gange at skrue p� ens typiske opfattelse af hvad metal er. Deres musik har denne onde og festlige del, ligesom navnene p� alt hvad de laver. The Diablo Swing Orchestra er bestemt et band, der fortjener mere opm�rksomhed, og et ordentlig skulderklap for deres bedrifter.

Trackliste

1. Voodoo Mon Amour

2. Guerilla Laments

3. Kevlar Sweethearts

4. How To Organize a Lynch Mob

5. Black Box Messiah

6. Exit Strategy of a Wrecking Ball

7. Aurora

8. Mass Rapture

9. Honey Trap Aftermath

10. Of Kali Ma Calibre

11. Justice For Saint Mary

Voodoo Mon Amour har det fede sammenspil mellem forsangerne, de varierede of freaky instrumenter, og den jazz-lignende lyd, som pr�ger det meste af albummet.
http://www.youtube.com/embed/m2mZVOd0jWY" frameborder="0" allowfullscreen>

[Album]: Gory Blister - Earth-Sick [9/10]

info@heavymetal.dk (Baren) — Mon, 07 May 2012 13:37:38 +0100
D�dsmetallerne Gory Blister er et af de mange metal-bands p� den italienske scene, og afgjort et af de mest interessante af slagsen, og nu er de klar til at straffe dine trommehinder med deres seneste udspil Earth-Sick.
Efter en album-intro, der lyder mere henad noget 80'er AOR, afsl�rer titelnummeret Gory Blisters egentligt stil: prog-tech d�dsmetal af den lidt mere brutale slags, dog uden at v�re metervare brutal d�dsmetal (skal jeg v�re helt �rlig, s� synes jeg, at Gory Blister har meget mere at byde p� end det gennemsnitlige brutale d�dsmetal-band, og jeg synes sagtens, de kan m�le sig med for eksempel Suffocation). Musikken p� skiven er teknisk og n�rmest progressiv, men den er ikke hyper-teknisk og n�rklet som hos s� mange andre nyere tekniske d�ds-bands. Stilistisk set skulle jeg mene, at Gory Blister har mere tilf�lles med Atheist, Death, Sectu og Neuraxis end for eksempel Obscura, Necrophagist eller Brain Drill. Den prim�re ingrediens i Gory Blisters stil er komplekse sangstrukturer med masser af skift samt en generel balance mellem brutalitet, groove og sofistikation, og der er da ogs� nogle thrash- og melod�ds-elementer samt noget lidt mere old school d�d nu og da. Og s� er der et nummer som "Dominant GenEthics", som ligrefrem er lidt sm�symfonisk.

Det er bestemt et album, der er meget varieret, men samtidigt ogs� dybt fokuseret og sammenh�ngende.

Et stort plus ved skiven er guitarsoloerne, der ofte er melodiske og rockede, men ogs� er karakteriseret af teknisk avanceret spil, og der er ingen tvivl om, at Mr. Raff er en meget dygtig guitarist. Det bedste ved det hele er, at, uanset hvor tekniske debliver, s� g�r det aldrig hen og er hjerned�d shredding. Faktisk er det instrumentale aspekt af Earth-Sick intet mindre end f�nomenalt. Til geng�ld er jeg ikke den store fan af John St. Johns growlevokal p� denne skive, men det er sagtens noget, jeg kan leve med, da den ikke forringer den samlede lytteoplevelse.
Eath-Sick anbefales til fans af bands prog-tech d�dsmetal. Det er en udfordrende skive, som er teknisk avanceret og dynamisk, men som p� samme tid ikke er s� kompliceret, at de fleste fans af d�dsmetal generelt ikke kan f�lge med.

Tracklist:
1. The Breeding (intro)
2. EarthSick
3. Plague and Pray
4. Decanted Embryos
5. Dominant GenEthics
6. H.I.V.
7. World Damnatomy
8. Soul-Borne Maladies
9. Serpent Verse
10. Voices From the Sea

Se musikvideoen til H.I.V. her:

http://www.youtube.com/embed/VQz3oNUm3fY?rel=0" frameborder="0" allowfullscreen>

[Album]: Marauder - Elegy of Blood [7/10]

info@heavymetal.dk (Time Signature) — Sun, 06 May 2012 20:17:20 +0100
Gr�sk power metal... enkelte vil m�ske her t�nke: "det lyder fandeme cheesy". Men gr�ske Marauders femte album Elegy of Blood er ikke mere cheesy, end man sagtens kan f�lge med. Og, ja, de cheesy elementer p� skiven kan da sammenlignes med dejlig syrlig feta-ost med masser af gods og smag i.

Snarere end fesen Euro power metal, s� tr�kker Marauder p� den mere h�rdtsl�ende US power metal, og allerede der scorer de point hos mig. Faktisk s� er nogle af elementerne p� denne skive s� h�rdtsl�ende, at det gr�nser sig til thrash/speed metal som i "The Great War" og "Roman Empire". I mods�tning til mange andre europ�iske power metal-bands, s� g�r Marauder ikke overdrevent brug af stortrommer, der bare buldrer derudaf (men tjek et nummer som "Crusader" for mere typisk power metal trommespil), men ellers er US power metal og en god dosis gammeldags heavy metal hovedelementerne p� denne skive. Et nummer som "Hiroshima" virker ligefrem inspireret af Iced Earth, og ellers er der tale om musik, der bygger p� nogle solide metalriffs, f�ngende vokalmelodier og masser af leadguitar.

Selvom musikken p� denne skive er mindre episk end man m�ske er vant til i power metal (lyrikken til geng�ld kan n�ppe blive mere episk), s� er de store power metal-omkv�d der, og bandets hyppige brug af guitar- og vokalharmonier er ogs� med tl at skabe en storladen stemning. Men cheesy bliver det kun sj�ldent, og selv balladen "Mother" kan da sagtens f�rd�jes.

I det store hele er der tale om et album, der er velafbalanceret mellem power metallens storladenhed og den traditionelle metals charme og attitude. Fans af b�de power metal og traditionel metal kan med fordel tjekke Elegy of Blood ud.

Tracklist:
1. Elegy of Blood
2. The Great War
3. Alexander
4. Warriors
5. Roman Empire
6. Hiroshima
7. Mother
8. Crusader
9. Black Gold
10. World War II
11. In Memory (Bonus Track)

[Album]: Kontrust - Second Hand Wonderland [8/10]

info@heavymetal.dk (causasui) — Sun, 06 May 2012 20:17:04 +0100
Med en fed blanding af alternativ rock og psykedelisk polkapop ligger bandet Kontrust op til en gang fusions popmetal ad bedste skuffe. Syntesen fungerer p� samme tid fantastisk finurlig. Is�r de syrede - til tider - polka inspirerede musikalske indslag p� de enkelte sk�ringer, kunne med sine skizofrene musikalske referencer v�re hevet ud af f.eks. et System of a down album, eller for den sags skyld ud af et tidligere No doubt album: den popmetalliske reference kunne ogs� v�re Korn, Mr. Bungle, Lacuna coil, Animal Alpha eller desligende.

Rent musikalsk favner bandet Kontrust bredt og det er den alternative groovy popmetalliske side der tilsmiler Kontrust mest: de tunge metal rytmer er s�ledes meget fint inkorporeret i det poppede udtryk, som Kontrust bevidst har valgt at ligge for dagen � noget som is�r skinner igennem i de enkelte f�ngende refrains.

Alt i alt har jeg egentligt kun positive ord at sige om bandet Kontrust. Kontrust har p� mange m�der skabt en lille pop metallisk �perle�; der som multikunstnerisk genre er velspillet og fremst�r meget homogent, p� trods af de mange skizofrene musikalske stilskift; Produktionen er tung og de individuelle instrumenter og sang kommer til sit rette udtryk gennem et distinkt og alts� meget varierende lydunivers; Sangeren og sangerinden er varierende og distinkte i deres udtryk og mestrer de sangm�ssige passager flot.

I disse tider, hvor metal musikken kreativt fors�ger at fusionere med andre musikstilarter, som f�rhen var denne som genre fremmed, har der v�ret en tendens til overflod af for mange inkompetente fusioner: f� kunstnere har vel i sidste ende form�et, at skabe bare en lille fusions perle indenfor pop metal genren? � Kontrust er lige ved og n�sten.

Skulle man n�vne et enkelt kritik punkt; jeg tror at nogen p� sigt m�ske kan blive lidt tr�t af den konstante �oh happy day� rytme, som hele tiden pumper med adrenalin og holder sit publikum i et solidt jerngreb - engang imellem m�tte bandet godt skrue lidt mere ned for feststemnings blusset, og omvendt s� ved jeg sku alligevel ikke?

Jeg tror jeg hellere vil sige det p� den her m�de: s�fremt at man har t�nkt sig at investere i dette her album, hvilket jeg da h�ber nogen vil g�re, s� lyt til Kontrust i et sarkastisk til tider ironisk lys (hvis man ellers kan det?). Musikken kan generelt virke humoristisk og mange vil nok gr�mmes ved den til tider provokerende og upr�tenti�se humoristisk stil - �der man derimod denne lidt bizarre skizofrene syntese, s� er det her en plade, som helt klart vil f�ngsle sit lystige dansende publikum til langt ud p� natten.

Tracklist
1 � Sock �n� doll
2 � Falling
3 - Monkey boy
4 - U say what
5 � The Butterfly defect
6 � Rasputin
7 � Bad betrayer
8 � Adrenaline
9 � Hocus pocus
10- Raise me up
11- Hey Dj
12- Police

[Album]: Sacred Heart - The Vision [7/10]

info@heavymetal.dk (Time Signature) — Sun, 06 May 2012 20:16:40 +0100
Sacred Heart var et undergrundsband af den gamle skole, og, selvom de m�ske opn�ede nogen kultsuccess, s� blev det kun til en enkelt demo fra deres side - nemlig The Vision fra 1989, som nu er blevet fundet frem fra de st�vede arkiver og genudgivet af Pure Underground Records (en gren af Pure Steel).

Og der er ikke blot tale om et enkelt demo her. Udover The Visions oprindelige tre numre "We'll Hold On Till Tomorrow", "New Order" og "The Vision" indeholder skiven ogs� "Time After Time" fra Heavy Artillery-sampleren samt et uudgivet nummer i form af "Take Hold". Som om det ikke er nok, s� indeholder skiven ogs� fem numre fra en uudgivet 2010-EP af Byron Nemeth Group, hvor nogle af Sacred Hearts medlemmer medvirker.

�bningsnummeret p� Sacred Heart-delen "We'll Hold On Till Tomorrow" er en melodisk sag, som, jeg synes, ikke holder hele vejen igennem, da den fremst�r lidt tynd og substansl�s. Dette r�des der dog bod p� af "New Order" og "The Vision", der i bedste Iron Maiden-stil byder p� synkronguitarer og galoperende bas, og i det hele taget emmer disse to numre af energi og melodi. "Time After Time" er ogs� et kvalitetsnummer, der ganske vist ligesom "We'll Hold On Till Tomorrow" er langsommere og lidt kommercielt, men meget mere vellykket. Og med hensyn til "Take Hold", ja, s� er det egentligt meget forst�eligt, at det ikke tidligt har v�ret udgivet. Det virker uf�rdigt og fjollet, men om ikke andet det er da meget sjovt at f� h�rt.

De fem Byron Nemeth Group-numre er af en lidt anden karakter. Der er ganske vist stadig tale om melodisk metal, men produktionen er meget bedre, hvilket selvf�lgelig er forst�eligt. Musikalsk er disse numre ogs� en kende sm�progressive, hvilket prim�rt ligger i bandets brug af keyboards, og "Demon's Wing" er ligefrem n�sten ovre i noget power metal. Vi er ganske vist ikke ude i noget Dream Theater eller Fates Warning-agtigt noget - langt fra. Dog kan jeg forestille mig, at fans af Queensr�che eller Artizan og andre mere melodiske og kvasi-progressive metal bands ville kunne f� en masse ud af de fem Byron Nemeth Group numre, der bestemt er af n�vnev�rdig kvalitet.

Under alle omst�ndigheder er denne skive fuld af metalsj�ldenheder, og, er man til 80er-metal, s� b�r man sl� til og anskaffe sig The Vision fra Pure Underground Records.

Tracklist:
Sacred Heart:
1. We'll Hold On Till Tomorrow
2. New Order
3. The Vision
4. Time After Time
5. Take Hold

Byron Nemeth Group:
6. Demon's Wing
7. Selfish
8. The Game
9. Dreamcatcher
10. What's Done Is Done

H�r Sacred Hearts The Vision her:

http://www.youtube.com/embed/4C-k8U1-sug?rel=0" frameborder="0" allowfullscreen>

[Album]: Trioscapes - Separate Realities [7/10]

info@heavymetal.dk (Time Signature) — Sat, 05 May 2012 07:32:31 +0100
�h, ja, hvad skal man sige, n�r man f�r stukket en fusionsjazz-plade i h�nden til anmeldelse p� HMdk? Tjah, faktisk er Trioscapes' Separate Realities m�ske blandt noget af det fedeste, jeg har h�rt i �r, men samtidigt ogs� noget af det mest irrelevante i forbindelse med HMdk.

For lige at beskrive musikken kort, s� er der tale om en blanding af fusionsjazz og progressiv rock med saxofon og bas i centrum. Der er nemlig ingen guitar at finde p� denne skive. Bassen leveres af Dan Briggs fra Between The Buried And Me (s�, hvis der er nogen relevans for metal p� dette album, s� er det her), og i bedste King Crimson-stil leverer Briggs en syret og eksperimenterende bas, der ogs� til tider minder lidt om de italienske galninge i Morkobots avant-garde musik. Trommespillet er i sagens natur ogs� ganske progressivt og aparte, men, hvorimod bassen og i s�rdeleshed saxofonen tr�kker mest p� fusionsjazzen, s� er trommerne meget mere rockede. Og her er m�ske endu en forbindelse til metal, da Matt Lynchs trommestil p� dette album faktisk ret ofte kommer ind i metalterritorie.

Personligt synes jeg, at Separate Realities er en rigtig interessant udgivelse, og jeg er ret vild med den syrede, avant-garde og progressive blanding af fusionsjazz og progressiv rock - specielt, n�r Trioscapes kaster sig ud i sk�ve taktarter, underlige basfigurer samt h�sbl�sende saxofon-larm. Dog tvivler jeg p�, at det er noget, der vil appellere til HMdks brugere generelt.

Men, er man til fusionsjazz og progressiv rock - eller er man bare fan af Between The Buried And Me og interesseret i, hvad deres bassist g�r rundt og laver i sin fritid - s� t�v da ikke med at tjekke Separate Realities ud. Og metalhoveder, der er til Atheist og Cynic og den slags, kan m�ske ogs� fatte interesse for dette album.

Tracklist:
1. Blast Off
2. Separate Realities
3. Curse of the Ninth
4. Wazzlejazzlebof
5. Celestial Terrestrial Commuters
6. Gemini's Descent

�h, jazz p� HMdk? Tjah, her er i hvert fald Blast Off:

http://www.youtube.com/embed/reyZ5DqSyvs?rel=0" frameborder="0" allowfullscreen>

[Album]: U.D.O. - Celebrator (Rare Tracks) [7/10]

info@heavymetal.dk (Time Signature) — Sat, 05 May 2012 07:31:58 +0100
Hvis der nu skulle v�re nogle folk, der g�r rundt og er lidt kede af, at Udo Dirkschneider ikke synger p� det nyeste Accept-album (og heller ikke det f�r), s� er der lidt godt nyt her. Den tyske metalsanger med den unikke stemme har nemlig udgivet en opsamling med diverse sj�ldne numre (undertitlen til Celebrator er i hvert fald Rare Tracks, selvom nogle af dem faktisk ikke er s� sj�ldne igen).

De, der kender til Herr Dirkschneider vil vide, at der er tale om god gammeldags solid 80er heavy, og faktisk synes jeg, at de fleste numre p� Celebrator er fede. Og dette g�lder ogs� numre, der egentligt er recording session outtakes. Det centrale element i de fleste numre er solide old school guitarriffs og bord-stol trommer, og tilsat Dirkschneiders unikke skrigende vokal, s� kan det ikke andet end at holde vand n�sten hele vejen igennem.

Nogle af numrene har Dirkschneider indspillet sammen med andre kunstnere enten som g�st eller som den ene halvdel af en duo. S�ledes er der en version af Accept-klassikeren "Head Over Heels", hvor han spiller den sammen med Hammerfall (og mildest talt synger r�ven ud af bukserne p� svenskerne), og p� "They Only Come Out At Night" g�steoptr�der han for Lordi, mens "Dancing With An Angel" er en duo med Doro Pesch. N� ja, og s� indeholder skiven ogs� den fedeste cover-version af "Born To Be Wild", som er et samarbejde mellem Dirkschneider og ingen ringere end Raven. Og s� er der ogs� en ganske fed udgave af "Metal Gods" (hvem vil ikker gerne h�re Dirkschneider synge den?), og der er ogs� en version af 'X-T-C' fra Accept-skiven Eat the Heat, hvor Dirkschneider ellers holdt pause fra bandet. Og det er da meget interessant at h�re dette nummer med Dirkschneider i stedet for David Reece (ikke at jeg p� nogen m�de har noget imod Reece eller Eat the Heat).

Denne opsamling er dog ikke helt fri for kiksede elementer. Jeg synes specielt, at balladerne ikke fremst�r helt heldig, og "Dancing With An Angel" og i s�rdelelshed pianoudgaven af "Ball to the Wall" ville jeg gerne have v�ret foruden. Ligeledes er "Platchet Soldat", der ganske vist er interessant, heller ikke blandt de mest overbevisende numre p� skiven.

Men man kan heldigvis bare skippe de svagere numre og hengive sig til de mange overbevisende sange, der er p� skiven, og nyde Dirkschneiders unikke stemme. Fans af god gammeldags tysk metal b�r bestemt give Celebrator et lyt eller fem.

Tracklist
CD1:
1. Stormbreaker ("Rev-Raptor" Japan Bonus)
2. Tallyman (Taken from the "Rev-Raptor" recording session)
3. Run! (Remix)
4. Free Or Rebellion (Bonus "Leatherhead" Single)
5. Bleeding Heart ("Dominator" Japan Bonus)
6. The Silencer (Taken from the "Dominator" recording session)
7. Bodyworld (Bonus "Infected" Single)
8. Systematic Madness (Bonus "Infected" Single)
9. Head Over Heels (Hammerall feat. Udo Dirkschneider)
10. Balls To The Wall (Piano Version)
11. Artificialized (Taken from the "Mastercutor" recording session)
12. They Only Come Out At Night (Lordi feat. Udo Dirkschneider)
13. Streets Of Sin (Bonus "Wrong Side Of Midnight" Single)

CD2:
1. Tears Of A Clown ("Classical Version")
2. Man A King Ruler ("Mastercutor" Japan Bonus)
3. Hardcore Lover (Remix from "24/7" - Single)
4. Scream Killers (Bonus "24/7" Single)
5. Platchet Soldat (Remix featuring Faktor2)
6. Borderline ("Thunderball" Japan Bonus)
7. Dancing With An Angel (Remix featuring Doro)
8. X-T-C (Remix from "A Tribute To ACCEPT Vol. 2")
9. Azrael (Remix from "No Limits")
10. The Key (Remix from "No Limits" Japan Bonus)
11. Metal Gods (from "A Tribute To Judas Priest")
12. Born to be Wild (Raven featuring Udo Dirkschneider)

[Album]: Natron - Grindermeister [7/10]

info@heavymetal.dk (Time Signature) — Sat, 05 May 2012 07:31:37 +0100
Det italienske d�dsband Natron er p� banen med deres sjette album Grindermeister. Eller rettere, det er en mellemting mellem et nyt album og en slags opsamling, da der er tale om geninspilninger af udvalgte numre fra bandets tidligste udgivelser. Og jeg m� sige, at det m�ske er er en titel, der er lige lovligt i overkanten og lover lidt for meget.

Selvom der er tale om brutal og ekstrem metal, er Grindermeister ingenlunde et grindcore-album, men snarere et d�dsmetal-album (jeg vil ikke engang sige, at det er death-grind). Bevares, der er da blastbeats nu og da, og endog nogle ganske hurtige nogle af slagsen, p� skiven samt et Terrorizer covernummer. Det i sig selv er dog ikke nok til at kunne kaldes for grind.

Men, selvom titlen m�ske er lidt misvisende, s� holder musikken p� albummet faktisk ret godt, synes jeg. Natron tr�kker p� den brutale d�dsmetal langt hen ad vejen, og der er heldigvis tale om den lidt mere interessante brutale d�dsmetal a la Suffocation, selvom man n�ppe kan beskylde natron for at v�re efterabere. Ligesom Suffocation, s� f�rer Natron til tider deres musik ud i noget mere teknisk avanceret metal, og det g�r de meget overbevisende. P� den anden side bydes der ogs� p� riffs, der er ret primitive og n�sten thrashede i det. P� den m�de er der god en balance p� skiven, og italienerne viser bestemt, at de er dygtige musikere.

Som sangtitlerne indikerer har vi p� den lyriske side lidt med metervare splatter, gys og gru at g�re, og det kan da godt v�re, man synes, den slags er lidt for barnligt. Men p� den anden side, s� h�rer den slags sig genren til, og mange fans af d�dsmetal vil sikkert ogs� finde "Elmer the Exhumer" og "Flesh of a Sick Virgin" ganske festlige.

Fans af bandet b�r bestemt tjekke skiven ud og h�re de nye versioner af de gamle numre, og fans af brutal og teknisk d�d generelt vil bestemt ogs� kunne f� noget ud af Grindermeister.

Tracklist
1. Morgue Feast
2. Leechlord
3. Quarantine of Leprosy
4. Flesh of a Sick Virgin
5. The Stake Crawlers
6. Undead Awake
7. Elmer the Exhumer
8. Dead Shall Rise (Terrorizer cover)

[Album]: Catamenia - The Rewritten Chapters [9/10]

info@heavymetal.dk (kapper322) — Thu, 03 May 2012 14:59:34 +0100
Catamenia er et band fra Finland, som spiller melodisk black-metal. De har v�ret aktive siden 1995, og har i den tid udgivet ni albums, en EP og en dvd. Deres nye album hedder The Rewritten Chapters, og det er et godt eksempel p�, at der stadig er masser af energi i dem.

Albummet starter lige p� og h�rdt, n�rmest med et slag i ansigtet. Det allerf�rste indtryk jeg fik, var at det er folk-metal, men det er ikke tilf�ldet. Hvis man tilf�jede lidt violin, ville det v�re et badass folk-metal band tror jeg. Bidrageren til det er guitaren, som oser af folk-metal til at starte med. Det udlignes dog, og der spilles mere normalt. Faktisk g�r guitaren sit job godt. Han spiller det han skal, hverken mere eller mindre. Hans guitarsoloer er ret sv�re at h�re. Jeg kunne f�rst h�re en egentlig guitarsolo anden gang jeg h�rte albummet igennem.
Trommerne er en kraftpr�sentation. De minder ikke om typiske black-metal trommer, men mere en blanding af power-metal og black-metal. De er med til at opretholde det hurtige tempo, men kan ogs� give �mme �rer. Det samme g�lder vokalen. Der growles. Som i typisk black metal, men man kan faktisk forst� en hel del af ordene. Det savner jeg meget ved growlende bands, s� at man kan det er rigtig godt.
Bassen er ogs� ok. Den kan h�res mest i starten, og fader n�rmest bagefter. Den p�virker ikke musikken s� meget, hvilket er lidt skidt. Samtidig er der ogs� spor af klaver, som desv�rre er s� lidt, at det ikke rigtig f�r nogen betydning.
Musikken er generelt meget hurtigt, og tempoet s�ttes f�rst ned i �Eskhata�, hvor det s� bliver p� et mid-tempo niveau. Samtidig er lyden meget r� hele vejen igennem, og det kan godt give �mme �rer.
En anden fed ting ved albummet er deres cover af Bon Jovis �Born To Be My Baby�. De form�r at f� det til at st� i s� ekstrem sk�rende kontrast til orginalen, og alligevel f� det til at lyde rigtig fedt. I l�sere skulle pr�ve at sammenligne de to. Man kan ikke lade v�re med at grine lidt.

Alt i alt har Catamenia med The Rewritten Chapters vist, at de er et band der ikke d�r s� lidt. Selvom der er genindspilninger af deres gamle sange, lyder det stadig m�gfedt, og man har lyst til at h�rer albummet igen og igen indtil en �rer begynder at g�re ondt.

Trackliste

1. Hollow Out - ChaosBorn

2. Blackmension

3. Alive ... Cold ... Dead!

4. Cavalcade

5. Passing Moment of Twilight Time

6. The Day When the Sun Faded Away

7. My Blood Stained Path

8. Post Mortem

9. Morning Crimson

10. Eskhata

11. Coldbound

12. Lost in Bitterness

13. Pimeae Yoe

14. Kuolon Tanssi

15. Born To Be My Baby (Bon Jovi cover)

Deres cover af Born To Be My Baby demonstrerer deres kunnen som band, og evne til at f� n�sten alt til at lyde fedt.
http://www.youtube.com/embed/5bkd7WxP7Pg?rel=0" frameborder="0" allowfullscreen>