... vores annoncører er med til at holde hjulene kørende ...

heavymetal.dk

annoncering

kontakt

redaktion

forum
heavymetal.dk
 15 gæster online FRIDAY D. 3. SEPTEMBER 2010, 12:17 
Earthshaker fest er et 3 dages event i det sydtyske, og for første gang var festivalen slået rigtig stort op, da de havde formået at skaffe nogle af de helt store navne på scenen for tiden. Og der skal ikke herske nogen tvivl, at det ikke kun var mig alene der var kommet for at se Manowar, da de skulle have det største sceneshow nogensinde. Efter sigende skulle de have ikke mindre end 775.000 € for at spille der, og der skulle komme 27.000 mennesker før det hele kunne løbe rundt. Efter hvad jeg har hørt, var der over 30.000, så man kan da godt kalde festivalen en stor succes.

Festivalen bestod af to scener hvor af den ene var en overdækket hal, med en kapacitet på 4000 mennesker. Øl og madpriserne var en anelse lavere end f.eks. Wacken, så der var der heller ikke noget at klage over. Til gengæld håber jeg så sandelig, at de til næste år får ordnet lokumsforholdene. Der kom først lokumer på vores teltplads om lørdagen, men det skal da nævnes, at der var tankstationer, McDonalds og Burger King lige ved siden af, så hvis man skulle lave pølser så gjorde vi det der, men det var da lidt ringe. Ud over det har jeg kun ros til overs for festivalen. Hvis næste år også byder på et kanon program, så tager jeg med glæde igen den lange vej.

copyright 2000-2010 © heavymetal.dk . webmaster