.
.
.
|
|
Alt i alt må man sige, at Aalborg Rocks var en stor succes både publikumsmæssigt og kvalitetsmæssigt.
Lyden var god, øllen billig og variationen stor. Dog virkede folk meget trætte hen i mod slutningen,
så det kunne måske betale sig at kappe et band af listen til næste festival løber af staben næste år.
Vi vil i hvert fald være at finde i Aalborg endnu engang.
|
Scamp
Foran 25 – 40 mennesker havde Scamp klokken 18.30 fået lortetjansen med at spille en metalkoncert før mørket falder på. Scamp gik på med godt mod og leverede to rigtige fede numre, med god tonserrock. Derefter tog koncerten en negativ drejning. Ikke på grund af Scamps sceneoptræden som var en middel sceneoptræden hele vejen igennem, men simpelthen fordi de havde valgt på de efterfølgende numre at tilføre sang, hvilket bestemt ikke faldt i min smag. Havde de holdt sig fra skønsang var jeg nok forladt salen med et positivt smil, men desværre ødelagde melodi og fald i tempo den ellers fede musik. Lyden var god, og Scamp leverede deres værker som de skulle. Desværre blev det, som man kunne forudsige, foran et lidt tamt publikum der endnu ikke havde nået at indtage tilstrækkeligt fadøl til at komme op i heavy-gear.
(Lau)
Mindmare
Næste navn på programmet var danske Mindmare, som skulle forsøge at leve op til den ganske udmærkede festival-åbning, men det klarede de knap så godt. Bevares, hvis man vælge at lægge sin stil så tæt op ad At The Gates kan det aldrig gå helt galt, men allerede fra første nummer oplevede bandet store problemer med lyden [som ellers var forbilledlig festivalen igennem], hvilket var en enorm ridse i lakken. Ydermere formåede bandets kompositioner eller energi på scenen slet ikke at fange publikummet, hvilket man også må formode var et resultat af den uheldige lyd. Der var selvfølgelig den obligatoriske bunke headbangere oppe foran, men i dette tilfælde må man tillade sig at påstå, at de var relativt ukritiske. Jeg kendte ikke Mindmare på forhånd, og denne optræden gav mig bestemt ikke lyst til at tjekke det yderligere ud.
(Danté)
Smaxone
Efter at have set Michael Bøgballe og resten af Mnemic give den gas i Studenterhuset til Aalborg Metal Festival 2003, var mine forventninger til hans nye projekt; Smaxone, ret store. Jeg huskede Michael Bøgballe som en frisk og energifuld frontbrøler for Mnemic og jeg håbede han havde taget denne egenskab med i aften. Men mine forventninger blev langt fra indfriet. For det første var det ikke meget man fik set Hr. Bøgballe på scenen den aften. Han holdt sig i baggrunden og overlod opgaven med at få gang i publikum til skønsanger og scenedebutant Claus. En opgave som desværre ikke gik alt for heldigt. Claus er fantastisk på cd. Hans stemme passer perfekt sammen med Michaels, men desværre var der langt fra den stemme man hører på cd til den man blev præsenteret for på denne lørdag aften. At hans sceneoptræden var ret tam, kan man jo ikke bebrejde han, eftersom man må gå ud fra at han, eftersom han var debutant, var ret nervøs inden Smaxone indtog scenen. Til at kompensere lidt for sangernes manglende energi, havde Smaxone, i dagens anledning lånt Obersten fra Mnemic. En mand som altid er underholdende på en scene fordi hans smil, mellem de brutale grimasser vidner om at han virkelig nyder at stå på en scene.
(Lau)
Communic
Jeg havde på forhånd set meget frem til norske Communics optræden på dette års festival, og man må sige at de spillede deres chance. Med tidligere medlemmer fra bandet Scariot leverede vore brødre mod nord en glimrende koncert, selvom inspirationen fra Nevermore muligvis kunne synes en smule pinlig for nogle få. Forsanger Oddleif Stensland lå uhyggeligt tæt op ad Warrel Dane og kompositionerne var ikke langt fra Nevermores senere materiale [numrene kunne for den sags skyld godt ligge på "Enemies of Reality", hvis bare pladen var bedre produceret]. Bandet formåede i høj grad at fange publikum, selvom denne genre har en tendens til at blive småkedelig på en scene i længden, hvis bandet ikke formår at variere – og det gjorde Communic. Dog var der et par stykker ved siden af denne anmelder, der følte trang til at synge med, hvilket resulterede i et par dummeflade fra undertegnede, så det var heldigvis hurtigt overstået igen. Det eneste minus ved Communics besøg i Aalborg var, at de desværre ikke havde deres album med - til stor fortrydelse for mange.
(Danté)
Mercenary
Da arrangørerne Mercenary trådte op på scenen var der absolut ingen tvivl om, hvem de lokale var kommet for at overvære, og bandet var i sandhed populært denne aften – og med rette! Alle bandmedlemmer var usædvanlig tændte, energiske og især high-pitch vokalist Mikkel imponerede med sit scenetække og utrolig omfangsrige vokal. Det hele syntes bare at gå op i en højere enhed og ikke et øje i salen var tørt. Der blev både spillet numre fra den fremragende "11 Dreams" samt fra debuten "Everblack", og hele salen virkede til at kunne alle sangene udenad, hvilket resulterede i en stemning udover det sædvanlige. Mercenary har med sit seneste album og nu denne koncert vist, at de i høj grad er én af frontløberne indenfor dansk brutalmuzak og personligt tror jeg på, at bandet med lethed kan konkurrere med de store drenge i branchen.
(Danté)
Evergrey
At Evergrey var aftenens headlinere denne aften, var meget svært at tro på. Ikke nok med, at halvdelen af publikummet havde valgt at drage videre ud i det ålborgensiske natteliv, var bandets præstation også langt fra et band i den kaliber værdigt. Det startede ellers godt med et relativt tændt band, men som tiden gik blev koncerten simpelthen så kedelig og ensformig, at det næsten ikke var til at holde ud. Denne fiasko kulminerede da også i en meget alternativ version af Bruce Springsteens "Born in the USA", hvorefter forsanger Tom S. Englund da også blankt erkendte, at dette var deres ringeste koncert meget længe. Aftenens alt, alt for lange skuffelse.
(Danté)
|
|
A A L B O R G
R O C K S 2 0 0 5
|
|
